Diner / Jazz / Lounge

Super smagfuld og original musik i jazzens og poppens ånd, krydret med hjemmelavede arrangementer af gode gamle kendte standarder…..!

Navnet er Malene Mortensen og hun har netop lagt sidste hånd på albummet ”You go to my head”, som udkommer her i foråret 2012. Samtidig med denne udgivelse vil Malene med sin nordiske elegance og skønhed kaste glans over Giro d´Italia 2012, som etapeløbets frontfigur. Malene skal bl.a. med rytmerne fra ”Beautiful Italy” sprede budskabet om, at den gigantiske italienske cykelfest indledes i Herning og Horsens under navnet Giro-start 2012.

”Det er en sang, der spreder glæde, stemning af solskin og italiensk sommer. Samtidig er den fuld af energi og drivkraft som i et stort cykelfelt”, siger Malene Mortensen om sangen, som ellers ligger langt fra feltet for en jazz diva.

Malene Mortensen er international i sin tilgang til musikken og har i de seneste seks-syv år spillet koncerter i en lang række lande, bl.a. Frankrig, Thailand, Tyskland, Tyrkiet, USA (New York og Austin, Texas), Østrig, Polen, England, Rusland, Sverige, Danmark, Norge og for nylig også i Italien.

Malenes nye album ”You go to my head” indeholder en skøn blanding af  jazz standarder, som står hendes hjerte nær. Bl.a. “Misty” af Erroll Garner, “My shining hour” af Harold Arlen og “You go to my head” af J. Fred Coots. Derudover er der syv originalkompositioner, skrevet af Malene selv  i samarbejde med Carl Mörner Ringström, som er guitarist i bandet.

"For første gang har jeg tilladt mig selv at skrive en tekst som er svær at forstå og fortolke. En sang fuld af ord der smager godt i munden, som ikke har nogen rigtig betydning. En drømmetekst om at savne et tog som kysser mig!!!!” udtaler Malene Mortensen.
 
”Jeg er så glad for mit drømmeband, som jeg har indspillet med. Selve processen med at øve op til indspil-ningen og dagene i studiet,  har været den bedste oplevelse, jeg har haft indtil videre. Intens, kreativ og med masser af engagement fra musikerne”.

Drømmebandet følger naturligvis Malene på hendes turné i hele efteråret – en turné som Malene glæder sig rigtig meget til.

Turnéperiode: Oktober/november 2012.

Jazz indeholder som ingen anden musikgenre elementer af improvisation. Det giver en oplevelse af en enorm uforudsigelighed og stor intensitet, når jazz-musik spilles live.

Tajmer Booking har håndplukket en række navne indenfor spændet mellem jazz og lounge. Som arrangør er der noget at vælge imellem, hvis man ønsker en decideret koncert eller i andre rammer vil skabe en oplevelse, der kan tilfredsstille et lyttende og fokuseret publikum.

Tajmer Bookings udbud indenfor jazz/lounge er også det rigtige sted at kigge, hvis man leder efter live-musik, der kan skabe stemning til et arrangement. Det kan f.eks. være som baggrund for en ankomst, under en reception eller under en middag.

Forespørgsel

Jeg ønsker følgende  *
Kontakt  *
Kunstner  *
Firma  *
Kontaktperson  *
Adresse  *
Post nr. / By  *
E-mail  *
Telefonnummer
Bemærkninger