JAZZINTENSE er resultatet af to årtiers venskab mellem to musikere der gik samme musikalske vej, men aldrig fandt en lejlighed til at spille sammen – før nu.
Konceptet var de enige om fra starten. Stilen skulle tage afsæt i jazzen og skulle henvende sig til et bredt publikum. Numrene skulle bearbejdes med lækre iørefaldende arrangementer uden samtidig at fratage dem muligheden for at tilpasse musikken på stedet.
Musikken de spiller høres normalt kun på jazzklubber og er unik ved at være afslappende og stemningsfuld at lytte til. Den skaber en god atmosfære uanset arrangementets tema.
Pianist Sune Ejrup og guitarist Claus Boysen har begge en lyst til at præsentere jazzen for et større publikum end det på jazzklubben og en tro på, at det kan lade sig gøre, hvis de møder folk, der hvor de er.
Send forespørgsel / book i formularen til højre