Bossa for my baby – Maria Montells brasilianske rytmer.
Maria Montell har taget turen fra feteret pop-prinsesse til voksen popjazz- og bossasangerinde. Og trives med det: - Det her er den rigtige Maria, fastslår sangeren og sangskriveren, der nu blander sine egne skandinaviske
toner med de varme brasilianske rytmer og klange.
Med CD’en ”Bossa for my baby” er Maria Montell vendt tilbage til det, hun er vokset op med. Det rene og enkle musikalske udtryk. Det udtryk hun fandt som barn i faderens pladesamling; som Maria Montell holder af og synes passer til hende.
Maria Montell har spillet musik hele sit liv. Starten stod med et orgel; siden var det sangen, der trak. Men det var, da hun fik en guitar og satte sig
ned med tre-fire akkorder og lavede en CD, ”Jeg er her for dig” fra 1994, at det egentlige gennembrud som popsangerinde kom: Hvem husker ikke ørehængeren ”Sådan går det hver gang”? 1996-udgivelsen ”Svært at være gudinde” rummede landeplagen ”Imens hun sang (di da di)”; den turnerede Montell med i ikke mindre end 20 lande. Og fra 1999-udgivelsen, ”Se” var det pop-bossa’en, ”Kys mig op til himlen”, alle gik og sang.
Send forespørgsel / book i formularen til højre