| Forside Book kunstnere inden for... Diner / Jazz / Lounge Ulrik Elholm |
Ulrik Elholm |
Korlederen fra "Gangstativene" på TV2 står nu på egne ben med en skøn jazzet popplade med bl.a. Curtis Stigers og Chris Minh Doky. Den originale og talentfulde danske sanger Ulrik Elhom debuterede den 21. januar 2009 med 11 helt nye kompositioner på albummet "It All Comes Back To You". Vi har lige set ham som den samlende dynamo og korleder i TV2-successen "Gangstativerne". Her førte han et kor af aldeles uprøvede pensionister med en gennemsnitsalder på 81 år frem til en imponerende gallakoncert i Operaen. Nu viser Ulrik Elholm, at han kan selv. "Det har været en lang og lærerig proces. Jeg har jo selv skrevet tekster og musik, stået for indspilninger, fundet musikere osv., men jeg har altid brændt for musikken, så derfor er det en fantastisk følelse endelig at stå med albummet i hånden". Ulrik har brugt meget tid på at hjælpe andre sangere - fra Curtis Stigeres til Ørkenens Sønner. Og han har rejst rundt i verden fra Miami til Amsterdam og givet masterclasses. Men når han står allermest alene er det musikken og det selv at udtrykke sig gennem den, der giver nærvær og livsglæde. "Min musik tager udgangspunkt i songwriter-genren, og jeg lægger vægt på at skabe stemningsbilleder med masser af nerve og personlighed. Jeg har været meget inspireret af kunstnere som f.eks. Norah Jones, Jamie Cullum, James Blunt og Michael Bublé". Ulrik har på albummet hentet hjælp fra så prominente navne som den danske bassist Chris Minh Doky og den amerikanske sanger og saxofonist Curtis Stigers. Musikken er indspillet i Sun Studio af et hold blændende musikere, bl.a. Aske Jacoby, Henrik Dam Thomsen, Maiken Ingvordsen, Kasper Tagel, Jonas Johansen, Jens Runge og Kristoffer Møller. Produceret af Jan Lysdahl og Maiken Ingvordsen. Send forespørgsel / book i formularen til højre |
||||
|
||||
