Keld & Hilda Heick

Tajmer Booking & Management præsenterer Keld & Hilda Heick

Nyt foredrag: ”DUET for livet”

Den 25. September 2009 udkommer bogen ”DUET for livet” af Keld og Hilda Heick. For første gang føles det rigtigt for Danmarks kendteste par at samle deres liv i en sammenhængende fortælling  - skrevet og fortalt af dem selv i samarbejde med journalist og forfatter Michael Holbek Jensen.

For omverdenen lignede Keld og Hilda Heicks bryllup et romantisk eventyr. Men bag skønmaleriet ulmede en bitter familiefejde, der nær flåede deres kærlighed i stumper og stykker.

Keld og Hilda Heick har altid udstrålet harmoni, men under overfladen er de som nat og dag. Keld og Hilda har altid måtte kæmpe hårdt for kærligheden.

I DUET for livet fortæller Keld og Hilda med hver deres stemme om livet med hinanden. Fra ungdommens stormende forelskelse til det modne parforholds styrker og udfordringer. Keld og Hilda fortæller om parløbet i musikken, nedgjort af kultureliten, men elsket af folket. Datteren Annette Heicks stemme høres også i en stærk fortælling om at stå sammen, når det gælder men altid lade hinanden tale med egen røst.

»I tidens løb er der mange, der har hadet os for det, vi har stået for. Vi
har mødt en del mennesker, som rent ud sagt kunne brække sig, fordi de
syntes, vi var alt for søde og alt for vamle. Set i bakspejlet kan jeg godt se
hvorfor. Vi lignede sådan et glansbillede, hver gang vi var i bladene. På et
tidspunkt syntes vi heller ikke, vi kunne kende os selv.«

Hilda

»Vi er bedre end nogen klar over, at glansbilledet kun er en del af historien.
Der har bestemt været ting undervejs, vi ikke har haft lyst til at dele med medierne. Forhold, som af mange årsager føltes for private, eller som var for smertelige at holde frem.

Nu er vi dog nået til et punkt, hvor det føles rigtigt at samle vores liv i en
sammenhængende fortælling. At finde ind til den røde tråd og forstå,
hvordan og hvorfor vi er blevet dem, vi er.«

Keld

 

Send forespørgsel / book i formularen til højre

Forespørgsel

Jeg ønsker følgende  *
Kontakt  *
Kunstner  *
Firma  *
Kontaktperson  *
Adresse  *
Post nr. / By  *
E-mail  *
Telefonnummer
Bemærkninger