|
| Forside Book kunstnere inden for... Foredrag / Peptalk Peter Mygind |
Peter Mygind |
"Hvordan jeg overvandt forhindringerne - opnåede succes - og blev et stærkere menneske" Som ungt menneske var det ikke altid lige let at være Peter Mygind. Men Peter VILLE! - og den vilje bevirkede, at det lykkedes. Peter Mygind deler gerne ud af sine erfaringer, som alle kan lære noget af. Det er både rørende og morsomt og ikke mindst noget alle kan bruge - både som privatperson - men også i arbejdslivet. Peter fortæller, hvordan det er muligt - både at være et vældig stærkt - men samtidig et meget følsomt menneske. Og dér ligger måske opskriften på succes...Dybest set handler det om, at du kan hvad du vil! Peter Mygind holder også foredrag om "Arbejdsglæde og det gode liv" samt om "Unge og Vold". ARBEJDSGLÆDE OG DET GODE LIV Social ansvarlighed er vejen frem. Et foredrag, der handler om vigtigheden af at få sit arbejdsliv til at hænge sammen med det gode liv – og omvendt. Det er ikke altid let, men det er vigtigt. At gå glad på arbejde næsten hver eneste dag er muligt. Det kræver bare en lille indsats at blive et gladere og tryggere menneske.Vi har selv ansvar for vores liv … der er ingen, der ændrer det for dig.Det handler bl.a. om din egen tilgang til livet / arbejdslivet. Om hvordan vi kommunikerer med hinanden og hvordan vi styrker vores sociale evner. Foredraget handler også om frihed til forskellighed og rummelighed - og at vi skal blive bedre til at inkludere alle mennesker i samfundet. Peter Mygind tager udgangspunkt i sit eget liv og kommer med talrige eksempler og gode råd – serveret med stor alvor og humor – og ikke mindst selvironi. PETER MYGIND - INFO-BOX: Peter Mygind er født den 28. august 1963 på Frederiksberg. Søn af Jytte Abildstrøm. Peter er uddannet skuespiller på Statens Teaterskole i 1992, og har siden medvirket i en lang række film og Tv-serier. F.eks. "Riget", "Taxa", "Nicolaj & Julie", "Flyvende Farmor", "Sprængfarlig bombe" og ikke mindst "Flammen og Citronen" fra 2008, som han d. 26. februar 2009 modtog en Zulu Award for i kategorien "Bedste Mandlige Birolle". I efterårsferien kunne vi opleve Peter Mygind i børnefilmen "Monsterjægerne". Derudover er det også blevet til en række meget forskellige roller på teateret - bl.a. "Det er bare mænd" - og "Shopping", hvor han medvirkede i rollen som sig selv. Af Tv-opgaver kan bl.a. nævnes "Boom Boom", vært ved Dansk Melodi Grand Prix, og senest har vi mødt ham i den populære Tv-serie, "Anna Pihl". Send forespørgsel / book i formularen til højre |
||||
