Han er en af landets bedste trompetister, og nu kan Jan Glæsel opleves til kirkekoncert og/eller andre kirkelige højtider og begivenheder. Kirkerummet er ideelt til trompetmusik og repertoiret, der spænder lige fra det lette klassiske til populær musik over musical, danske sange og jazz, er blevet samlet til en times koncert i selskab med trompeten. Musikken bliver bundet sammen af fortællinger og anekdoter fra et efterhånden langt liv i musikken. Pianist og organist Mads Granum akkompagnerer Jan Glæsel på både orgel og piano ved disse kirkekoncerter.
Jan Glæsel startede sin musikalske karriere i en alder af kun 6 år i Tivoli Garden. Efter Tivoli Garden blev han hurtig opdaget, først af den amerikanske big band guru, Thad Jones, og senere af sangerinden Anne Linnet, hvor han blev et fast medlem af Anne Linnet Band, her skrev han bl.a. skrev ”Det er ikke det du siger” til Sanne Salomonsen.
Jan Glæsel har optrådt som TV-kapelmester i nogle af landets mest kendte TV-programmer som bl.a. ’Meyerheim & Co’, på TV 2, og ’Husk Lige Tandbørsten’ med Casper Christensen på DR. Som komponist har Jan Glæsels skrevet filmmusik til flere store danske spillefilm bl.a. Lise Nørgård filmen – ”Kun en Pige” og filmatiseringen af Hans Scherfigs ”Det Forsømte Forår”. Men det er nok som mangeårig kapelmester for ”Linie 3” at Jan Glæsel for alvor er blevet landskendt.
Jan Glæsel har endvidere fungeret som kapelmester og producer for en lang række danske solister, heriblandt Jette Torp, Birthe Kjær og Thomas Eje. Sidstnævnte fulgte han til USA og arbejdede i 2008 som kapelmester for ham i Las Vegas. Senest har du kunnet opleve Jan Glæsel tilbage på TV, som kapelmester for sin gamle makker, Michael Meyerheim på dennes nye 2009 version af ”Talkshowet – Meyerheim” på TV2 Charlie.
Send forespørgsel / book i formularen til højre