Put hænderne i vejret for Kato!
Der er næppe nogen, der har fået så mange danskere til at danse, som Kato har gjort det seneste år. Hans stribe af hits har fyldt dansegulve, givet radioen farver og placeret ham på toppen af salgshitlisterne.
”Turn The Lights Off”, ”Hey Shorty”, “Desert Walk” , “SJUS” & senest ”Speakers On” har hærget de danske dansegulve på skift, og de medrivende hitsange har for alvor sat den 29-årige dj og producer på landkortet.
Kald ham bare popstjerne, for det er det, han er blevet.
”Sjus” er hans tredje nummer ét i træk på Dancecharten! Kato var nomineret til ni priser ved DDJA 2011 (Danish DeeJay Awards), hvilket er rekord. Med ”Hey Shorty” vandt han prisen for ”Årets Hit” til Zulu Awards. Der er foreløbig hængt syv guld- og fire platinplader på væggen, og det samlede salgstal for de fire aktuelle singler har for længst rundet de 150.000 eksemplarer.
Det tal vil med garanti stige yderligere, efterhånden som ”Turn The Lights Off” slippes løs i flere lande. I Sverige og Rusland har sangen allerede toppet hitlisterne.
Næste stop er Tyskland. Giganten Universal Music har sikret sig retten til at udgive ”Turn The Lights Off”, feat. Jon Nørgaard, i Tyskland, Schweiz og Østrig. En nyindspillet video nåede i februar 2011 førstepladsen på den vigtige tv-kanal Vivas Club Chart. - Det er stort, og opmærksomheden har sendt Kato på mission syd for grænsen.
Kato markerede, i starten af april, de mange fremskridt med at udgive en ny version af 2010-albummet ”Discolized”. ”Discolized 2.0” kombinerer friske udgaver af hans største hits med seks helt nyt numre. Plus en bonus-cd med de remix han har lavet for andre kunstnere.
Videre mod nye mål
Ved siden af remix-opgaverne, de mange spillejobs, promotionaktiviteter, og alt det, der hører med, når man bryder igennem, har Kato heldigvis fået tid til at skrive en masse ny musik. Det nyeste projekt Kato har kastet sig over er remixet af The Storm ” Lost in the fire”.
Send forespørgsel / book i formularen til højre
Lyt til Kato: