| Forside Book kunstnere inden for... Konferenciers / Værter Annette Heick |
Annette Heick |
Annette Heick er kvinden, der med lethed kunne have brug for et visitkort på størrelse med et A4 ark. Hun har optrådt som Tv-vært (med og uden japansk overbid) i Ushi Heiku, Room Service, Mit Sande Jeg, Familiens Ære, samt 9 ud af 10, og hun udfylder ubesværet og med naturlig humor en plads i Mads og Monopolet på P3. Derudover har hun, - ind i mellem sine andre aktiviteter, lagt stemme til mere end 250 tegnefilm og serier. Annette Heick er det naturlige midtpunkt på en scene. Hendes store rutine og fantastiske overblik gør hende til den fødte konferencier, og hun går med lethed og i ganske fine sko ubesværet direkte ind i hjerterne på publikum. Dertil kommer, at Annette uden problemer også stiller op som konferencier på engelsk, tysk, svensk, italiensk og fransk. Gennem sin vidtfavnende karriere har hun bevaret en naturlig sødme, og hun formår på jordnær facon at samle trådene med humor og engagement. Samtidig er hun dybt professionel og engagerer sig altid 100 % i opgaven, - hvad enten den er stor eller lille. Med Annette Heick som konferencier får man skabt et roligt centrum i selv det mest hektiske show. |
||||
