| Forside Book kunstnere inden for... Konferenciers / Værter Søren Østergaard |
Søren Østergaard |
Søren Østergaard er komiker, instruktør og Zirkusdirektør i en og samme person. Søren Østergaard folder sig ud på sin velkendte facon, hvor den gakkede, skæve humor har en fremtrædende plads. Sørens hjerte banker før, nu og for altid for det poetiske - dog uden at humoren nogensinde går tabt. Søren Østergaard er kendt som 5. del i impro-teatergruppen "Så Hatten Passer"/"Hatten Rundt", ond i dramaserien "Landsbyen" og som manden, der mod alle odds skabte sit eget anarkistiske Zirkus Nemo. Publikums- og anmelderroser har siden regnet ned over ham og Zirkus'et fra dets begyndelsen i 1999. Søren Østergaard drømte allerede som barn om et liv på de skrå brædder og slog tidligt igennem som skuespiller og komiker, blandt andet på landets revyscener. Søren Østergaard har været aktuel i teater- og underholdningsbranchen i mere end 20 år med stadig voksende succes, og har samtidig formået at medvirke i et utal af spille- og reklamefilm. Han har gennem de seneste år markeret sig stærkt på underholdningsfronten - i Tivoli Varieteen med Sidse Barbett Knudsen sommeren 2005 og sammen med Ulf Pilgaard og Niels Olsen i "Kometerne". Nyeste skud på stammen er Søren Østergaard ZHOW - Eller Er det det I vil ha’? Klædt som en blanding af Kermit fra Muppet Show og Frank Sinatra vil Søren Østergaard genopfinde alle de klassiske showfunktioner og hans ZHOW er med garanti noget, der aldrig er set før. Med zhowgæster fra det store udland, zhowbandet Kalle og hans vanvittige trommer lover Søren Østergaard, at det bliver en aften, man ikke lige havde set komme… ZHOW har premiere 10. februar 2011 på Bellevue Teatret. Send forespørgsel / book i formularen til højre |
||||
