| Forside Book kunstnere inden for... Konferenciers / Værter Simon Talbot |
Simon Talbot |
Man behøver ikke være ekspert for at kunne se, at Simon Talbot er en lysende stella nova på den danske stand-up himmel. På rekordtid har han slået sit navn fast. Selvom han kun har været i gang som komiker siden 2006. Man kan godt forvente en massiv portion selvironi, når Simon indtager scenen. Hans forklaring...? ”Fordi jeg ligner en 15-årig smartass popdreng, og så er selvironien det eneste våben”. Intet er hemmeligt, når det kommer til Simon selv. Han gør gerne grin med alt fra hans for korte akillessener til hans mellemnavn Lemming. Udover ham selv er det skæve observationer af hverdagen, der fylder i Simons shows, men man kan under alle omstændigheder forvente et show, der både har noget for øret og øjet, idet han i høj grad bruger sin fysik til at understrege det verbale. Hans sans for improvisation og kommunikation med publikum er yderst veludviklet, og derfor ligner to shows med Simon aldrig hinanden. Fakta: Simon er fra Skanderborg, men i februar 2007 flyttede han fra sin fødeby til København, for at gøre noget seriøst ved drømmen om at blive stand-up komiker. Det viste sig at være et godt valg, for i maj 2007 vandt Simon Danish Open i Stand-up. Send forespørgsel / book i formularen til højre |
||||
