| Forside Book kunstnere inden for... Sangere / Solister Bryan Rice |
Bryan Rice |
Bryan Rice "Confessional" Debutalbummet fra Bryan Rice har fået titlen ”Confessional”, hvilket er meget sigende om cd’ens 11 sange og albummet i sin helhed, fordi det præges af både ærlighed og personlighed. Bryan Rice lukker med sin mangefacetterede stemme op for sit hjerte og tager lytteren med på en rejse igennem hele følelsesregisteret. Der er med andre ord god mulighed for både smil og tårer når man lægger øre til Bryan Rice's melodiske sange. Og albummets liste af potentielle hits er lang, faktisk er det meget sjældent at se så mange på et dansk album. Der er ingen tvivl om, at Bryan Rice's fremtidige succes er mulig, det danske publikum har taget godt imod ham, hvilket de tusinder af downloads og de høje placeringer på hitlisterne med den første single No Promises også er stående beviser for. Bryan Rice er i øjenhøjde med sit publikum og det er noget der kan høres, ikke bare på hitsinglen No promises, men bestemt også på de resterende 10 sange på albummet ”Confessional”. Der er, af Bryan Rice og de dygtige mennesker, som har samarbejdet med ham om at lave albummet, tydeligvis blevet gjort en stor indsats for at få de helt rigtige sange med. Mange dygtige mennesker har været indblandet i arbejdet på at få albummet til at gå op i en højere enhed. Dette er da også lykkedes, for de store ballader og de fængende pophits ligger side om side på Bryan Rice's første albumudspil. Faktisk er historien om Bryan Rice's vej mod toppen lige så meget en succeshistorie, som hans album har mulighed for at blive det. Selvom Bryan Rice ikke var et kendt navn i den danske musikbranche var det ikke ensbetydende med at livet som musiker var ukendt for ham. Den i dag 27-årige Brian Risberg Clausen har altid vidst at han ville synge. Lige fra han, som helt lille afholdt Melodi Grand Prix i fødebyen Viby Sjælland for familie og venner, til han som voksen arbejdede som sanger i diverse københavnske demostudier. Tiden derimellem og derefter er blandt andet blevet brugt i et Robbie Williams ”one-man covershow”, som han turnerede med i hele Danmark, men også i det 80 mand store gospelkor ”Sound of Gospel”, som han stadig synger med. Derudover, har han medvirket som korsanger på hits som ”From Paris to Berlin” med Infernal og ”Jukebox” med Bent Fabricius-Bjerre. Det kan lyde som om Bryan Rice har holdt sig i baggrunden af den danske musikscene, men han har nærmere ventet på det rette tilbud. Tiden der er gået har i stedet givet ham en enorm erfaring, som nu kommer ham til gode, når han med cd’en "Confessional" træder et skridt frem og debuterer som solist. Han har aldrig været i tvivl om, hvad det var, han ville, og han beviser klart med sit første album at det også er noget han kan. For Bryan Rice er allerede en succes, hvilket danskernes modtagelse af ham også bevidner. Og han kan komme længere endnu, udlandet har allerede vist deres interesse for ham. Det kan ikke undre nogen - for Bryan Rice har en dansk stemme i verdensklasse. "Confessional" udkom den 24. april, 2006. Send forespørgsel / book i formularen til højre
|
||||
