John & Aage

Tajmer Booking & Management præsenterer John & Aage

De to herrer bag John & Aage har i virkeligheden nogle helt andre navne - nemlig henholdsvis Morten Lorentzen og Povl Erik Carstensen. Men dæknavnene har de været kendt under siden 1986, hvor de sammen begyndte at lave morsomme indslag til den københavnske Kanal 2.

Deres show udviklede sig hurtigt til en parodi på fjernsyn for unge, og under titlen "UNG-TV" lavede de en række udsendelser både på Kanal 2 og senere det nystartede TV 2, som var deres helt egen bud på hvordan TV-mediet skal behandles

Derefter indspillede John & Aage skjult kamera-filmen "Huller i suppen" (1989), der fik kultagtig status. Filmen og vhs-udgivelsen af de gamle sketches fik i 1992 TV3 til at hyre duoen som værter i programmet "Helt Hysterisk". Cirka samtidig optrådte John & Aage for første gang "live" og til deres egen forbløffelse lod det sig gøre at overføre deres gale, men underfundige komik til scenen.

Så i 1992 lavede de forestillingen "En aften med John og Aage" på Rialto Teateret. Showet var planlagt til at fortsætte i Odd Fellow palæet, der dog valgte at nedbrænde to dage før premieren og i stedet var det Saga der kom til at lægge hus til de udsolgte shows.

I 1993 udgav John & Aage CD'en "Danish Design" og tog på en landsdækkende turné sammen med Casper Christensen. Siden har duoen holdt sig lidt uden for rampelyset, mens dens to bagmænd har plejet deres andre gøremål, Morten Lorentzen som instruktør, senest af "Jul på Vesterbro" og Povl Carstensen som stand-up komiker og forfatter. John & Aage har dog kunne opleves ved arrangementer over hele landet, ligesom de har været aktuelle med reklamefilm for blandt andet Electric City og Fiskars.

På utallige opfordringer udkom duoens samlede værker på dvd i foråret 2004 og de to dvd'er, som indeholder skjult kamera filmen "Huller i suppen", liveoptagelsen "En aften med John & Aage", sketchvideoerne "John & Aage 1 + 2", og en masse ekstramateriale, er allerede solgt i over 10.000 eksemplarer. Dvd-udgivelsen har siden skabt en fornyet interesse for at opleve de to komikere live, som det sikre hit de er til firma- og enhver anden form for fester, som konferencierer, m.m.

Send forespørgsel / book i formularen til højre

Forespørgsel

Jeg ønsker følgende  *
Kontakt  *
Kunstner  *
Firma  *
Kontaktperson  *
Adresse  *
Post nr. / By  *
E-mail  *
Telefonnummer
Bemærkninger