Per Vers

Solist I Rapper

Derfor skal du booke via os

  • Hurtigt svar på forespørgsler
  • 20 års erfaring med booking

Book Per Vers:

Om Per Vers:

Per Vers er et af de største navne inden for dansk rap – fuldtidsprofessionel siden årtusindskiftet med næsten 2000 optrædener på CV’et. Han udkom i 2015 med albummet ”Tæt”.

Ønsker du at booke Per Vers til jeres næste arrangement? Så er du altid meget velkommen til at kontakte os via bookingformularen på denne side. Vi vil vende tilbage hurtigst muligt med information og pris på Per Vers.

Du er også velkommen til at kontakte os på telefon +45 4615 3700, for mere information omkring priser og ledighed.

Freestyle Rap Show

Som 15-årig meldte Per Vers sig for første gang til en rap-konkurrence. Det var en “battle”, hvilket Per ikke vidste hvad var. Men hurtigt lærte han at den bedste taktik for at overleve i verbal krig med en fremmed rapper var at smide de hjemmeskrevne tekster ud og improvisere sine rim på stedet. To år senere var han Danmarksmester ved at vinde Danmark første landsdækkende rap- battle ved navn Årets Rapper.

Dansk rap blev større, det gjorde danmarksmesterskabet i freestyle-rap også. Nu hed det MC’s Fight Night, og blev hurtigt det mest prestigefyldte event i dansk hiphop.
Per Vers stillede op og vandt. Ikke bare det første, men også det andet år. Og der, i bokseringen, med det gyldne mesterskabsbælte om maven, hev han en krøllet takketale op af lommen og annoncerede at han pensionerede han sig selv ubesejret. Han ville gerne lave sine egne regler og bruge sine freestyle-evner på andet end at battle kollegerne.
Det blev starten på en imponerende improviserende rejse, der har bragt ham land og rige rundt, han har freestylet i fængsler og i folketinget, for de rige og royale og de rimeligt almindelige. Med i alt 2500 optrædener er Per Vers blevet dansk freestyle-raps “godfather”, der aldrig skuffer med sit frie og fantasifulde flow.

Rap-Up

Konferencer, temadage og heldags-events kan ofte have brug for noget der er underholdende, men stadigvæk relevant og på emnet. Der hviler især et stort ansvar på den sidste der betræder scenen,
for det er dette indslag deltagerne vil være fyldt op af, når de går derfra.

Dette ansvar kan med fordel lægges i hænderne på Per Vers og hans utrolige improvisatoriske evner. Denne sprogtroldmand kan være øjet udefra, der opsummerer det hele i en “resumé-rap” – vi kalder det RAP-UP.

Her tilbyder Per Vers en fantastisk “vare”, der benyttes af virksomheder eller organisationer, der gerne vil have sat deres konference i relief.

Per deltager som observatør under hele eventet og tager notater – og afslutter så konferencen med en rap, der på overrumplende, skarp, musikalsk og sprogligt enestående vis opsummerer alt hvad der er sket og sagt i løbet af dagen – med skæve vinkler, humor og selvironi.
Dette er med stor succes og stående bifald blevet benyttet af Novo Nordisk, Dansk Design Center, Videnskabsministeriet, Danmarks Radio, Litteraturprisen, Innovationsrådet, TEDx, Statens Museum For Kunst, IBM og mange andre.

Konferencier

Per Vers er blevet flittigt benyttet som konferencier til forskellige musikalske og kulturelle events.

Allerede i tyverne stod han på scenen som konferencier for de store landsdækkende konkurrencer DM I ROCK og DM I DANSK RAP. Senere kom Ringsted Festival, Kløften Festival, Efterskolernes Musikfestival til – og de sidste par år har han fungeret som konferencer til et par af Danmarks mest prestigefyldte musikbegivenheder: Foreningen af Danske Musikkritikeres pris, Steppeulven og den ikke-TV-transmitterede del af Danish Music Awards.

Kronen på værket var at blive headhuntet af Roskilde Festivalen til at styre bandpræsentationerne på Nordeuropas største scene, Orange Scene, hvilket han har gjort siden 2015.

Per Vers er eminent til at guide folk igennem et program, og spinder en sprogligt smuk rød tråd imellem de forskellige indslag – og han har en naturlig flair for at få selv scene-uvante mennesker til at føle sig godt tilpas i spotlyset.

Book Per Vers

Book et show med Per Vers ved at udfylde Forespørgsels-skemaet.

Det siger de om Per Vers:

  • .

    "Per var der til den aftalte tid, og han var både sød og hjælpsom. Hans optræden var helt fantastisk, og vi har fået mange positive tilbagemeldinger fra vores deltagere. Vi giver vores bedste anbefalinger i vores netværk af sprognørder. "

    Audiologopædisk Forening
  • .

    "Han er jo verdensklasse - gosh, han er skarp. "

    L´Easy

Book Per Vers

Send os en uforpligtende forespørgsel på Per Vers og få lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

Derfor skal du booke via os:

  • Hurtigt svar på forespørgsler
  • 20 års erfaring med booking
  • Altid uforpligtende forespørgsel
  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.