Jan Hellesøe

Han får dig til at tænke og undres, til at sætte spørgsmålstegn og ikke tro dine egne øjne. Du kender den talentfulde og utrolige illusionist Jan Hellesøe fra DR3’s program ”Fuckr med dn hjrne”. Han har også turneret med sine one-man shows ” FUCKR MED DN HJRNE – Live” i 2014 og senest med ”MANIPULATION” i efteråret 2015.

Derfor skal du booke Jan Hellesøe

Jan Hellesøe optræder på dansk og engelsk, og leverer altid et show, der passer til netop det enkelte publikum. Der vil være garanti for en humoristisk, intim og helt igennem forunderlig oplevelse, som gæsterne sent vil glemme. Ud over at blive fantastisk underholdt lærer du en masse: du oplever hypnotiske teknikker og psykologiske manipulationer udført af en meget omhyggelig og velforberedt ekspert. Du vil blive forundret og så forbløffet, at selv den mest forhærdede sjæl må overgive sig.

  • ”Showet var over alt forventning. […] Hvis man forventer at blive taget med storm er dette show et rigtig godt sted at starte” – publikum via billetnet, 5 stjerner (2014)
  • ” Jan Hellesøes […] show var en oplevelse ud over det sædvanlige. Et utroligt psykisk og til tider fysisk mysterium. Han lever fuldt ud op til den undren, man oplever i hans show på DR3.” – publikum via billetnet, 5 stjerner (2014)

Jan Hellesøe, er det ikke ham fra … ?

  • MANIPULATION (2015), one-man show
  • FUCKR MED DN HJRNE – Live (2014), one-man show
  • TV-prisen (2014), vinder af ”Årets nyskabelse – underholdning”
  • Zulu Award (2014), vinder af ”Årets originale TV-program”
  • FUCKR MED DN HJRNE (2013-2015), DR3

Book Jan Hellesøe her

Jan Hellesøe kan bookes hos Tajmer Booking & Management. Book Jan Hellesøe som illusionist til dit næste arrangement ved at udfylde Forespørgsels-skemaet i højre side.

Endnu mere om Jan Hellesøe

Manipulatoren Jan Hellesøe har høstet stor succes med den underholdende serie ”FUCKR MED DN HJRNE” på DR3. I programmet udsætter Jan Hellesøe både seerne, folk på gaden og kendte danskere for nogle besynderlige psykologiske eksperimenter, der får de fleste til at tabe både næse og mund. I serien rejser vi ind i en verden af psykologiske manipulationer, trancer, hypnotiske tricks og optiske illusioner, der spiller vores hjerne og synssans et puds. Serien, der har trukket utroligt mange seere til skærmen, har også vundet flere priser, bl.a. TV-prisen 2014 for ”Årets nyskabelse – underholdning” og en Zulu Award i 2014 for ”Årets Originale TV-program”

Jan Hellesøe har været at opleve live over flere omgange i en stor mængde af de danske musik- og kulturhuse. Han havde premiere på sit første one-man show ”LØGN & UNDSKYLDNINGER” i 2012 og gik desuden på scenen med en live-version af programmet ”FUCKR MED DN HJRNE” i 2014, hvor han involverede publikum i både tankelæsning og manipulation. Også i efteråret 2015 var Jan Hellesøe tilbage med endnu et one-man show ”MANIPULATION”, som publikum roser til skyerne.

Jan Hellesøe har optrådt i de sidste 16 år af sit liv og har mange års international erfaring fra bl.a. Las Vegas og Hollywood. Han er yderst professionel og mestrer til perfektion alle former for psykologiske manipulationer.

Du kan opleve Danmarks førende mentalist på helt nært hold. Book Jan Hellesøe til at udføre sine forførende manipulationer ved dit arrangement, og løft stemningen med en omgang nærværende underholdning i verdensklasse i form af hypnose, tankeeksperimenter og andre psykologiske greb.