Send forespørgsel

Schwung

Ønsker du at booke Schwung til jeres næste arrangement? Så er du altid meget velkommen til at kontakte os via bookingformularen på denne side. Vi vil vende tilbage hurtigst muligt med information og pris på Schwung.

Du er også velkommen til at kontakte os på telefon 70 404 564, for mere information omkring priser og ledighed.

Schwung

Schwung er et af Danmarks mest eftertragtede salon-ensembler. Og med god grund. Når Schwung spiller, er det med nærvær, intensitet og kærlighed.

Da duoen samtidig er professionel til fingerspidserne, garanteres en unik musikalsk oplevelse af international klasse. Med sine autentiske og levende fortolkninger af klassisk salon- og wienermusik, skaber duoen en eksklusiv og afslappet atmosfære.

Der spilles raffineret, klassisk baggrundsmusik, som skaber præcis den intime og behagelige stemning, der gør arrangementet til en succes.

Duoen repræsenterer virtuositet og seriøsitet og efterlader alle overbeviste om kvaliteten af receptionen, jubilæet, indvielsen, kongressen eller brylluppet.

Mads Bo Falk er uddannet violinist på Det jyske Musikkonservatorium i Århus ved docent Arne Balk-Møller. Han har deltaget i masterclasses med tidl. koncertmester i Berliner Philharmonikerne Leon Spierer, professor på Musikhochschule i Wien Ernst Kovacic, John Holloway (verdenskendt barok-violinist) og Lars Ulrik Mortensen (do. cembalist og ekspert i tidlig musik). Videregående studier i London hos prof. Maureen Smith, Royal College of Music.

Det er løbende blevet til et stort antal solokoncerter samt kammermusik, bl.a. i barokorkestret Ricercare. Desuden omfattende virksomhed som salonmusiker, underviser og dirigent.

Assisterer ved Århus Symfoniorkester, Aalborg Symfoniorkester, Det jyske Ensemble og Randers Kammerorkester.

Anne-Marie Meineche er uddannet pianist på Det jyske musikkonservatorium hos docent Kjeld Hansen, og har desuden deltaget i mesterkurser hos bl.a. Pavel Stepan i Prag, Lionel Guillery i Strassbourg og Victor Teuflmayer i Wien. Efter diplomeksamen i 1992, studier ved musikakademiet i Bratislava. Anne-Marie Meineche har givet en lang række koncerter herhjemme og i udlandet, både som solist og kammermusiker, ikke mindst i samarbejde med den tyske sopran Manuella Neumann og den franske cellist Sophie Wenclik. Desuden har hun været repetitør ved Det jyske musikkonservatorium, Århus Sommeropera og teaterensemblet Ildfuglen. Foruden sit pianistiske virke, har Anne-Marie Meineche organisteksamen fra Vestervig Kirkemusikskole og er organist ved Skelager Kirke, Århus.