Send forespørgsel

Thomas Warberg og Brian Lykke

Absolut intet er forberedt, når Thomas Warberg og Brian Lykke, to af landets skarpeste komikere og desuden også bedste venner, inviterer indenfor i deres nyeste impro koncept.

En kop fyldt med tilfældige ord, som kan være skrevet af publikum, deres naboer eller den lokale parkeringsvagt er det eneste afsæt til en unik aften rundt i de to mænds humoristiske univers. Brian og Thomas kan komme vidt omkring et simpelt ord som ”håndvask” eller ”togstation” med deres skøre anekdoter og kringlede, humoristiske hjerner. To dygtige impro-komikere i et ganske simpelt og anderledes format, som du aldrig har set før. To mænd og ét ord. Du er garanteret en fuldstændig anderledes og hylende sjov aften, som aldrig er forberedt på forhånd, og kan føre dig lige fra snak om ’toiletbrætter’ til ’MUS-samtaler’, i herligt selskab med to af landets sjoveste og mest professionelle komikere.

Derfor skal du booke Thomas Warberg og Brian Lykke

Thomas Warberg og Brian Lykke har siden de sammen lavede ’Live fra Bremen’, begge med stor succes lavet tv, stand-up og beskæftiget sig med impro-komik.Deres samarbejde og tætte venskab, gør deres optræden sammen ganske intim og ærlig og ikke mindst særdeles humoristisk. Deres observationer og anekdoter om selv de mindste små ting i hverdagen, er både tåkrummende og fantastisk underholdende.

’Snakkeklubben’ er et helt nyt koncept, som er særligt velegnet til virksomheder, der gerne vil have en unik og helt skræddersyet comedyoplevelse. Du vælger selv hvilke ord, de to komikere skal tage udgangspunkt i og uanset hvad du vælger, bliver snakken om ordet med garanti hylende morsom.

Book Thomas & Brian

Tajmer Booking & Management er OFFICIEL booking for Thomas Warberg og Brian Lykke. Send en forespørgsel på Thomas Warberg og Brian Lykke ved at udfylde forespørgselsskemaet.