Spring til indholdet

Årets sjoveste julegave

Mangler du de sidste julegaver?

Giv en grineren julegave, som kan købes helt frem til juleaften – find inspiration i perlerækken af comedy shows i 2024/25 herunder.

 

SLUTTY MARY – LINDA P
DRONNINGEN AF DANSK COMEDY ER TILBAGE 31. JANUAR!
Med sin uforlignelige sydhavnscharme har Linda igennem flere år budt danskerne på storslået underholdning, og i starten af 2024 går det løs igen med hendes nye show ‘Slutty Mary’. Her funderer hun over om det er okay at være en kende slutty, når man er blevet mor? Hvis ikke, hvordan kontrollerer man det så?
Mød Linda P i sin hidtil bedste form i ‘Slutty Mary’, der kommer rundt i hele landet i foråret og efteråret 2024.

 

DU HAR DET IKKE FRA MIG – THOMAS WARBERG
DANMARKSTURNÉ FRA 10. JANUAR!
Der er gået over to år siden sidste tour og hold nu fast, der er sket meget! Pandemien er ovre, Europa er i krig og Thomas har fået konstateret forhøjet kolesteroltal. Ikke alene dét, men han har gudhjælpemig også ufrivillig vandladning, er begyndt at se reality, har været på Noma, fået nyt badeværelse, og så er han begyndt at tænke på, at han måske er halvvejs i livet, og er alting egentlig blevet som det skulle? Hvad er meningen?! Er han den bedste udgave af sig selv?!? Er samfundet?!?! BURDE DET HELE I VIRKELIGHEDEN VÆRE MEGET BEDRE?!?!?? ÅH GUD!! Vent!
Er det måske ikke bedre, at vi bare mødes og får grinet lidt af det hele?

 

SART – JAKOB THRANE
PREMIERE 12. SEPTEMBER!
Med Jakob Thranes nye comedyshow Sart, giver han publikum rig mulighed for at grine af det postmoderne menneske, og den verden vi lever i, for er vi alle blevet for sarte? Svaret er nok ja, men gør det noget? Jakob sætter spørgsmålstegn ved de små ting i hverdagen, og alle de mange situationer hvor han selv kommer til kort. Om Jakob spiller uvidende for grin, eller om han i virkeligheden bare er ret dum, må være op til fri fortolkning.
Du kan opleve Jakob Thrane i hele landet fra d. 12. september 2024.

 

HÅR(D) – ANDREAS BO
ANDREAS BO ER TILBAGE MED SIT 5. ONE-MAN SHOW ’HÅR(D)!

I Comedy-showet “HÅR(D)” går Andreas Bo hårdt på tidens emner, og stiller de – for en komiker – helt relevante spørgsmål som: Hvad er der liiiiige at være sur over, når man er født i verdens fedeste land? Kan tidens forståelse for rummelighed rumme dem, som ikke kan rumme de rummelige? Hvorfor skammer vi os over vores sans for ironi, når vi burde være stolte?  I “HÅR(D)” viser Andreas Bo, at man kan lave sjov med alt – ikke mindst sig selv.
Andreas Bo kommer hele landet rundt med sit show fra d. 16. januar 2025.