Linda P er nomineret som Årets Komiker ved ZULU Comedy Galla
“Linda P er nomineret for sit femte onemanshow ‘Sabotagehunger’. Selvom Linda aldrig har været bleg for at invitere publikum med indenfor i hendes turbulente liv, er det som om, at hun denne gang går et spadestik dybere. Resultatet er et åbent og ærligt show, der – grundet Lindas tekniske kunnen – aldrig går på kompromis med træfsikkerheden. Linda P har altid været kendt for at forny genren med et væld af udtryksformer. Denne gang fornyer hun også sig selv.”
kilde: TV2 ZULU
Stem her!
Det er svært ikke at slå ørerne ud, når Linda P deler ud af sin livshistorie. Hun har været en tøjte, har forsøgt at skelne mellem Linda Petersen og Linda P, haft hovedpine og har lagt den vilde livsstil på hylden for at blive “normal” og et såkaldt ”mønstereksemplar”. MEN….. er det så nemt at holde sig på måtten og leve det stille liv uden at lave ballade? Har Linda kunnet undgå at fucke de nærmeste relationer op? Og hvad med kærligheden ? Kan det overhovedet lade sig gøre at være i et forhold, når man er født som vildbasse? Og er det i orden at være fucked up når man ovenikøbet snart skal være mor ? Glæd dig til Linda P’s one-man show, hvor hun endnu engang deler ud af sig selv og sine frustrationer over sit indgroede ”Fuck-up-gen”.
ZULU Comedy Galla løber af stablen d. 2. september 2021 og kan ses på TV2 d. 5 september.