Thomas Warberg vinder Årets Show
Årets show ved UP Comedy Festival?
Det blev selvfølgelig Thomas Warbergs helt geniale onemanshow ‘Du har det ikke fra mig’, som har taget hele landet med storm. Showet er spillet over 90 gange på tværs af Danmark og har begejstret både publikum og anmeldere. Warbergs unikke humor og skarpe observationer har gjort showet til en kæmpe succes, og det hele kulminerede med en fænomenal afslutning på UP-Festival, hvor han formåede at overgå alles forventninger.
‘Du har det ikke fra mig’ blev ikke kun årets show blandt publikum og anmeldere , men altså også blandt den danske comedy-branche. Hans evne til at fange øjeblikkets sjovhed og levere det med en mesterlig timing har cementeret hans plads som en af landets absolut førende komikere. Det er ikke til at komme udenom, at Warbergs show har defineret, hvad stand-up comedy kan være i Danmark – og med sin afslutning på UP-Festival efterlader han et uudsletteligt indtryk på både comedy-fans og kolleger i branchen.