Jørgen de Mylius

Dansk Melodi Grand Prix’ Grand Old Man, Jørgen de Mylius, er en af de helt store legender, der har været en del af popmusikverdenen i mange årtier, og også har været med til at introducere Danmark for en hel del af netop den verden.

Derfor skal du booke Jørgen de Mylius

Jørgen de Mylius har været DJ siden starten i DR i 1963, og har prøvet det meste inden for faget. Han brænder for populærmusikken og har gjort det lige siden, det slog sine rødder i Danmark. Mere erfaren DJ findes ikke!

Jørgen kan bookes som allround DJ, men også til specialarrangementer: f.eks. en Grand Prix-festaften, 80’er-aften, Eldorado-Fest, 70’er-cocktail, 60’er-party m.m. Der kan indbygges quiz i alle musikalske emner, og Jørgen de Mylius annoncerer og fortæller korte anekdoter mellem numrene. Jørgen de Mylius kan også bookes som foredragsholder, og han er lige nu aktuel med ”Mit liv med Radio og TV”, ”Rockmusikkens historie”, ”Melodi Grand Prix”, samt portrætforedrag af The Beatles og Elvis Presley. Yderligere tilbyder Jørgen de Mylius ”Musikquiz” inden for forskellige musikalske emner.

Jørgen de Mylius er kendt fra

  • Jørgende Mylius – Tak for al musikken (2012), Nyt Nordisk Forlag
  • Danskpoppen (2009-2010), P5
  • Biografier med flere større musikere, Elvis Presley, Cliff Richard m. fl.
  • Melodi Grand Prix (siden 1978), vært 11 gange
  • Eurovision Song Contest (siden 1978), kommentator 24 gange

Book Jørgen de Mylius

Book Jørgen de Mylius som DJ ved at udfylde Forespørgsels-skemaet i højre side. Jørgen de Mylius kan også bookes som foredragsholder, vært eller konferencier.

Endnu mere om Jørgen de Mylius

Jørgen de Mylius var den første, der spillede popmusik i radioen i Danmark, og kom på den måde til at lancere bl.a. The Beatles, men i det hele taget 60’er-poppen og siden 70’er-poppen for den danske befolkning. Han har lavet tusindvis af radioudsendelser, flere hundrede TV-udsendelser, skrevet i et utal af blade m.m. Der findes ikke mange byer eller flækker, der ikke har haft besøg af Jørgen de Mylius på et eller andet tidspunkt.

Mylius begyndte også at lave TV i slutningen af 70’erne og debuterede selv som vært ved Det Danske Melodi Grand Prix i 1978. Han har været vært for 11 danske Grand Prix’er og har kommenteret 24 internationale finaler. Jørgen har desuden lavet en række kendte TV-underholdningsserier: “Musikboxen”, “Eldorado”, “Stardust”, “Popnøglen”, “Hit”, “Superchancen”, “Tutti Frutti” m.fl.