Anders Kjærulff

Om Anders Kjærulff:

  • Kan bookes til Folkemødet 2022

Book Anders Kjærulff:

Om Anders Kjærulff:

Med en bred erfaringsvifte som journalist, teknologikritiker og radiovært, har Anders Kjærulff en enorm indsigt i hvordan vi imødekommer de udfordringer, som den digitale tidsalder bærer med sig.

Ønsker du at booke Anders Kjærulff til jeres næste arrangement? Så er du altid meget velkommen til at kontakte os via bookingformularen på denne side. Vi vil vende tilbage hurtigst muligt med information og pris på Anders Kjærulff.

Du er også velkommen til at kontakte os på telefon +45 4615 3700, for mere information omkring priser og ledighed.

Som vært på radioprogrammet AFLYTTET på Radio24Syv, har Anders vendt adskillige emner, blandt andet whistleblowere, efterretningstjenester og IT-sikkerhed. Anders’ IT-interesse og -tække strækker sig helt tilbage til ungdomsårene, hvor han var medskaber af HARDDISKEN (1994-2000) og den nu nedlagte Montagegruppe på P1. Anders har desuden været skribent på et utal af aviser og fagblade og har blandt andet arbejdet for Ekstra Bladets Nationen!

Samfundets problemer taget til efterretning

I sine foredrag udtaler Anders Kjærulff sig om sit syn på de problemstillinger, der præger vores samfund og den tid, vi lever i nu. Cyberkrig, digitale fænomener, overvågning og privatlivets fred er blot nogle af de emner, han lægger under luppen.

Som medlem af Medierådet for børn og unges Digitale Unge Netværk, ligger digitalisering og computersikkerhed Anders meget på sinde, hvilke man tydeligt mærker i hans foredrag.

Anders Kjærulff har tidligere holdt foredrag for nogle af Danmarks vigtigste IT-organisationer, herunder Det Kriminalpræventive Råd, Brancheforeningen for IT-hostingvirksomheder i Danmark, IT-sikkerhedsrådet, Zitcom og IT-universitetet.
Anders Kjærulff har dertil lang erfaring som moderator, konferencier og ordstyrer og har blandt andet styret konferencer og debatter hos Sikkerhedsbranchen, Det Kriminalpræventive Råds, DUBEX, IDA og IT-universitetet.

Book Anders Kjærulff allerede i dag

Henlæg dig til skarpe iagttagelser og hør om Anders Kjærulffs erfaringer inden for en verden, kun de færreste af os kender til. Ring ind til os og få en pris på Anders Kjærulff eller benyt dig af formularen.

Foredrag med Anders Kjærulff

  • Engang for ikke særlig længe siden hørte vi radio, så fjernsyn og talte i telefon analogt. Vi havde fotoalbum liggende i hjemmet, vi gik på bibliotektet og læste papiraviser og der fandtes ikke mobiltelefoner. Selvom det er længe siden nu og virker gammeldags var det et velfungerende samfund.

    I dag kan vi ikke ringe, sende en besked, søge informationer, læse aviser, se fjernsyn eller høre en podcast uden at der skabes og gemmes data om os, data som synes at være den egentlig mening med alt vi gør, data der i første omgang bor i vores computere og mobiltelefoner, men som - bag vores ryg - sendes via nettet og ind i techgiganternes enorme computere.

    Vi er blevet til DATA, brændstof i det man kalder for den 'overvågningskapitalistiske' maskine, data som GAFAM, det er Google, Apple, Facebook, Amazon og Microsoft, tjener formuer på.

    Men hvordan gør de det? Hvad er en 'digital dobbelgænger'? Hvorfor kommer der annoncer for varer vi lige har talt om på vores telefoner? Lytter de til os?

    Anders Kjærulff gennemgår techgiganternes historie og mission i Danmark og i verden - og lover et par overraskelser eller to, som vil få jer til at se på jeres mobiltelefoner med helt nye øjne - samt et par tricks til at sikre jer i fremtiden.

  • I statsminister Mette Frederiksens åbningstale sidste år, fortalte hun om jordbærboder med videoovervågning, og om hvad der sker med et samfund, når vi mangler tillid.
    En uge senere sagde hun, at ‘vi er nødt til at tage nogen midler i brug, som vi ikke bryder os om’, fordi vores ’samfundsmodel er truet’.
    De midler hun talte om var blandt andet et stærkt øget antal overvågningskameraer i det offentlige rum, hvorved hun indirekte gjorde hele landet til en jordbærbod.
    Men hun er ikke alene om at ønske flere kameraer – der er bredt flertal for at indføre det i Folketinget, og efter Københavns Politi åbnede op for, at de godt kunne tænke sig at supplere med ansigtsgenkendelses-software, har flere partier også bakket op om det.
    Men hvad er det vi slipper løs i samfundet, og hvordan virker automatiseret overvågning som ansigtsgenkendelse i praktis? Virker det? Og hvordan påvirker det os som mennesker, hvis vi ikke har noget at skjule?

    Journalist, overvågningsekspert og etisk hacker Anders Kjærulff, tidligere ‘AFLYTTET’-vært på Radio24Syv, giver en gennemgang af de teknologier, der rammer os lige om lidt og åbner for diskussionen om det pludselige, verdensomspændende behov for at identificere uskyldige hele tiden, hvor gnidningsløst og brutalt det kan gøres og hvorfor vi som frie borgere bør tænke os godt om, før vi alle sammen er endt i et forbryderalbum.

  • Analogiseringsstyrelsen er en tænketank, skabt i sommeren 2018, med det formål at tale digitaliseringen og især digitaliseringsstyrelsen imod.

    Som et af tre stiftende medlemmer, tager Anders Kjærulff dig med på en tvivlende rejse gennem en verden af potentialer, flere menneskelige møder og et generelt opgør med, at noget er godt, bare fordi det er digitalt.

    Vi er ved vejs ende med digitalisering - fremtiden er analogisering - det er der udvikling i - og vi kommer til at røre mere ved hinanden - med garanti!

    Læs mere om projektet her: http://analogist.dk

    På engelsk: 

    THE ANALOGIZATION AGENCY - in the summer of 2018 three men formed a new think tank, analogiseringsstyrelsen.dk.

    The idea is to counter the current digitalization-frenzy of the Danish state, reversing the syntax to promote a more analog world.

    The Analogisation Council believes there is great potential in analogue technology, and we believe in a future where people will meet more, interact more and touch more without the distraction of digital technologies.

    How will this future look? Anders Kjærulff, one of the three founders, will give you a peek into a world of infinite possibilities.

  • Facebook og Google kunne de facto ikke operere på danske jord, hvis de skulle overholde dansk Persondatalov. Men det gør de jo, for DEN lov følges som bekendt nærmest kun for sjov, da bøderne er lave og Datatilsynet er håbløst underbemandede.
    Danmark har gennem mange år kørt på frihjul i forhold til beskyttelse af borgernes privatliv på internettet.
    Men når EUs nye Dataforordning træder i kraft til maj, lurer der store bøder, hvis ikke der strammes op.
    GDPR, Den Europæiske Dataforordning, var ambitiøst tænkt som en schweitzerkniv, der skulle løse alting på engang, men er allerede nu under pres fra regeringer og politi, der laver bunker af undtagelse: Herhjemme vil regeringen med sin fortolkning, databeskyttelsesloven, samkøre endnu flere data om borgerne, end det var muligt før.
    Men de, der med sikkerhed rammes, er de små og mellemstore virksomheder.

    I bestyrelseslokalerne og direktionen vælter det derfor ind med privacy-advokater og data-zsarer mens de juridiske spidsfindigheder hober sig op.
    Men måske er det ikke så kompliceret, Anders Kjærulff, der ikke er advokat, har en løsning: Hold op med at gemme data om kunderne. Smid dem ud. Slet, slet slet, som I egentlig, inderst inde har vist hele tiden, I burde gøre.
    For data er ikke bare et juridisk problem. Det er en moralsk udfordring, der handler om borgernes rettigheder. Og har du data fra kunder, skal du også kunne passe på dem. Kan du det?

    Anders Kjærulff er vært på programmet AFLYTTET på radio24syv og har gennem de sidste fire år råbt op om privatlivsbeskyttelse, borgerrettigheder og datasikkerhed i en time hver uge. Han var første modtager af Databeskyttelsesdagens Pris(2015) og vil på 30 minutter komme med et yderst subjektivt bud på hvor vi er på vej henad og hvilke muligheder der er, for at ændre rute inden vi alle sammen bliver gennemsigtige mennesker uden mulighed for at holde på en hemmelighed.

  • Om foredraget:

    Selvbetjening, robot-hjemmepleje, Nem-ID, Nudging, Rejsekort, Sociale Medier, SMARTE byer, SMARTMETERs, SMART-altmuligt og så lidt disruption oveni.
    Det er hvad borgerne i fremtidens Danmark skal jubles ind i hurtigst muligt, hvis vi skal være med på toget, hedder det sig. Vi finder os i det, det er jo tiderne, men man mærker en stigende utilfredshed og ikke mindst en ENSOMHED, der trænger sig på: Skal vi klare alting helt alene foran en computer? Hvor er den søde medarbejder i SKAT eller hos kommunen blevet af?
    Men det er et tog, der kører, og slår vi os ikke, hvis vi hopper af?
    Hvem der har lagt skinnerne er der ingen diskussion af, men meget tyder på, at stærke, internationale markedskræfter, har mere end en finger med i det spil, vore politikere deltager i.
    Hvem har bestemt, at alt er bedre hvis det bliver lavet i en app? At vi elsker selvbetjening?
    Hvordan kommer et fuldt digitalt samfund til at se ud? Og vil vi overhovedet kunne genkende os selv, der?

  • Om foredraget:

    I 2012 var det slut med at tale om sølvpapirshatte. Edward Snowdens afsløringer viste hvordan amerikanske NSA, National Security Agency systematisk aflytter al elektronisk kommunikation verden over. Samtidig blev det klart, at Danmark samarbejder med USA omkring deling af efterretninger og selvom flere politikere gentog sætningen: ‘Der er ikke grund til at antage, at udenlandske efterretningstjenester foretager ulovlig overvågning på dansk jord’, lød og lyder det stadig hult og forkert.
    Er Snowden og Assange Russiske spioner? Er de helte? Og hvem er Chelsea Manning?
    Og hvad er det efterretningstjenesterne verden over, inklusive vore egne, har gang i og er det udelukkende slemt og dårligt?
    Nej, mener Anders Kjærulff, der har fulgt med i en stadig mere moderne verden af skæg og blå briller gennem de sidste ti år.
    Men det vi ser nu, er en fuldt udfoldet cyberkrig – og vores allesammens it-sikkerhed er på spil.

    I dette foredrag vil du få en rundtur i en hemmelig verden, hvor det eneste du kan være sikker på, er at der nok er nogen der lytter.
    Men måske er det for din skyld, de gør det?

  • Om foredraget:

    Med skandalen om Cambridge Analyticas brug af Facebook data til profilering af vælgere og manipulation af valg, åbner sig en helt ny dør, der viser en grim vej ind i en uhyggelig, datamisbrugende samtid hvor Big Data bliver lusket ud af brugerne, for at blive brugt mod dem igen. Hvad kan du gøre for at undgå det? Og er hvad betyder det for dig?

Book Anders Kjærulff

Send os en uforpligtende forespørgsel på Anders Kjærulff og få lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

Derfor skal du booke via os:

  • Hurtigt svar på forespørgsler
  • 20 års erfaring med booking
  • Altid uforpligtende forespørgsel
  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.