Anders Kofoed

Foredragsholder l Biolog

Om Anders Kofoed:

  • Kan bookes på engelsk

Book Anders Kofoed:

Om Anders Kofoed:

Anders Kofoed er kendt som TV2’s biolog på ”Go’ Morgen Danmark”. Kun få mennesker formår at beskrive dyret i mennesket og mennesket i dyret så levende og underholdende som Anders Kofoed, hvilket også lægger stilen for ham som foredragsholder. I Anders’ nyeste bog “Den nødvendige far” fra 2024, fortæller Anders om faderrollen hos så forskellige dyr som klovnfisk, svaler, flagermus, præriestudsmus, chimpanser og gorillaer … men først og fremmest hos mennesker.

Ønsker du at booke Anders Kofoed til jeres næste arrangement? Så er du altid meget velkommen til at kontakte os via bookingformularen på denne side. Vi vil vende tilbage hurtigst muligt med information og pris på Anders Kofoed.

Du er også velkommen til at kontakte os på telefon +45 4615 3700, for mere information omkring priser og ledighed.

Derfor skal du booke Anders Kofoed

”Der findes ikke kedelige dyr, og de færreste ved, hvor vildt der er derude”. Det siger Anders Kofoed, der ikke kun er en brændende ildsjæl inden for naturen og dyrenes levevis, men også er usandsynligt god til at kommunikere det og engagere andre i debatten.

Af samme grund bliver Anders Kofoed ofte brugt af TV, radio og aviser til at forklare om alt fra udødelige vandmænd til meningen med livet. Han er også aktuel som foredragsholder med foredragene “SUPERKRYB – med ægte superkræfter”, ”Alt godt fra havet”, ”Kun en tåbe frygter ikke haven”, ”Meningen med livet” samt om meget mere.

  • ”Jeg havde glædet mig som et barn til juleaften og Anders levede helt op til forventningerne. Dejligt med en foredragsholder, der er særdeles kompetent og samtidig et yderst behageligt bekendtskab. Anders har en vidunderlig evne til at formulere sig på en måde så alle forstår indhold og budskab, han kender naturligvis fagtermerne men kan alligevel formidle materialet på en for alle forståelig måde og ikke at forglemme, med et strøg af humor.” – Hans-Jørgen R. Kølle, FOF Roskilde
  • “Anders er en meget levende, engageret og underholdende fortæller, man kan virkelig mærke, at han brænder for det, han fortæller om. Ham vil jeg varmt og gerne anbefale til andre.” – Lotte Jørgensen, SparNord
  • “Det var en fantastisk oplevelse. Anders har en fantastisk evne til at formidle sin store viden på en meget underholdene og humoristisk måde. Han er en ildsjæl, hvilket man hurtigt får fornemmelse af. Der var latter og gode spørgsmål og en rigtig god stemning i salen. […] Vi kan ikke være mere tilfredse” – Britt Enna, FOF Sønderborg

Anders Kofoed er kendt fra

  • Meningen om Livet (2021), Lindhardt og Ringhof
  • Anders Kofoeds store bog om naturen (2019), Lindhardt og Ringhof
  • Superkryb (2016), Spacekraft
  • Vilde Bæster (2015), Bellevue Teatret
  • Go’ Morgen Danmark (2013-2016), TV2, naturekspert
  • P4 Weekend, paneldeltager
  • De Dyrebare Kæledyr (2013), DR2
  • DR (2012), faglig ekspert

Book Anders Kofoed

Anders Kofoed kan bookes som foredragsholder hos Tajmer Booking & Management. Book Anders ved at udfylde Forespørgsels-skemaet.

 

Læs mere om Anders her: anderskofoed.dk

Foredrag med Anders Kofoed

  • Anders Kofoed kalder til kamp for farens rolle i et nyt og spændende foredrag baseret på hans nyeste bog 'Den nødvendige far'. Naturen har fremavlet mænd til at være børnepassere, forsørgere, lærere og legeonkler, og de skal insistere på at tage det ansvar. Hos Aka-folket, et nomadefolk i Centralafrika, har faderen mere fysisk kontakt med barnet end moderen, og Aka-fædrene bruger fem gange så meget tid sammen med dem, som fædrene i de fleste andre menneskesamfund. ja de lader endda børnene sutte på brystvorten som trøst.
    I dette foredrag tages der udgangspunkt i faderrollen hos så forskellige dyr som klovnfisk, svaler, flagermus, præriestudsmus, chimpanser og gorillaer … men først og fremmest hos mennesker. Udover den nyeste forskning inddrager Anders Kofoed også sine egne erfaringer, når han argumenterer for, at det er afgørende vigtigt, at faren påtager sig omsorgsansvar. Han kommer omkring emner som søvn, sprogudvikling, leg og opdragelse med fokus på farens rolle.

  • Anders Kofoed, kendt som TV2s dyreekspert, fortæller om utrolige SUPERKRYB med ægte superkræfter! Anders ved rigtig meget om dyr, og han elsker at fortælle. Vidste du for eksempel, at superhelte fra tegneserier er inspireret af de superkræfter, som kryb ude i naturen har? Og at det faktisk er krybene, der har de ÆGTE superkræfter? Det er de kryb, Anders kalder SUPERKRYB. Ét af dem kan endda sprøjte med lim, et andet kan klone sig selv!Anders er biolog og har før arbejdet som naturformidler i ZOO, hos Den Blå Planet og på Danmarks Akvarium. Nu er han fast tilknyttet TV2 som dyreekspert

  • Anders Kofoed har dykket ved Borneo, hoppet i vandet til hvidhajer, jagtet kæmpe havskildpadder og i 2014 fik Anders opfyldt sin store drøm om at fortælle under vand. Det var det eneste tidspunkt, Anders ellers holdt mund. Men da han besøgte Mikkel Beha Erichsen og familie på deres jordomrejse i programmet  ”Kurs mod fjerne kyster”, kunne han endelig, nedsunket i dybet, fortælle om søpølser med analtænder, utrolige nøgensnegle, blæksprutternes eksotiske kærlighedsliv og et hav af de andre historier, som Anders Kofoed har samlet sammen gennem et liv under overfladen.Nu vil han gerne dele dem med jer i et foredrag, der kommer jorden rundt, som er fantastisk underholdende og ufatteligt bizart.

  • Men tør du lade være med at høre sandheden? Vidste du f.eks. at der findes blæksprutter med selvtænkende penis? Eller at unge handelfiner tygger på kuglefisk for at blive skæve? At flåter kan give dig kødallergi og kakerlakker kan give dig chokoladeallergi? Eller at mariehøns bløder ud af knæene, når de bliver vrede?

     

    Biolog Anders Kofoed fortæller levende om katte, der gør dig skizofren, selvmordsbombende myrer og uartige edderkopper. Det bliver mærkværdigt, sjovt og frem for alt råt for usødet.

     

  • Sex, vold og drab lurer i din have. Blodige kampe udkæmpes, slaver bliver taget til fange og selvmordsbombere sprænger sig selv i luften. Utroskab, zombier og tårevædende romantik lurer lige uden for din havedør.

    Biologen Anders Kofoed fortæller om alle de besynderlige ting, der sker ude i din egen græsplæne. Det bliver bizart, underholdende og en anelse uartigt ... og meget meget naturligt. Kom og få en oplevelse som langt overgår enhver gyserfilm.

  • Skeletterne kommer til at vælte ud af skabet – selv på de forfædre, der ikke havde et skelet. Få en guidet tur gennem 3,8 milliarder års udvikling, når Anders tager dig med på en evolutionær tour de force – fra slimklat til sofadyr.

    I dette foredrag kan du blandt andet høre om, da den første forfader fik sin anus – en opfindelse, der ændrede verden. Få også sandheden om, da en fortidig kvinde begyndte at svede mælk og mange andre akavede øjeblikke i din slægtshistorie.

  • At formidle kompliceret videnskab er svært, men det kan læres og det behøver ikke gøres så umuligt som ovenstående. Med eksempler fra zoologiens og psykologiens verden får du et humoristisk indblik i, hvordan det kan være at selvom der er blevet kommunikeret på jorden i milliarder af år, så er der ingen der misforstår mere end os mennesker. Men du får også konkrete redskaber til, at netop du fremover kan blive mindre misforstået. Hvis myrer kan kommunikere ved at lugte og bier ved at danse, så kan du også lære at tale ordentligt.​ Naturlig Kommunikation giver dig en introduktion til, hvordan du bliver en bedre faglig formidler. Krydret med bizarre anekdoter og misforståelser fra videnskabens store tradition for sort snak.

  • Om få årtier er der mere plast i verdenshavene end fisk. Varmen stiger, havet bliver surere, og korallerne blegner. Det hele ser håbløst ud, og det er let at blive modløs... men der er en, der kan redde verden - og det er dig.
    Anders Kofoed vil gerne hjælpe dig med dette foredrag som handler om klimakrisen, plastikforureningen og alle de vidunderlige dyr der lider under dem. Men det handler også om løsninger og håb. Fra larver der æder plastik, til lysende fisk der trækker CO2 ned i dybet og gemmer det. Hvorfor hvalers lort er altafgørende, og hvorfor netop du er den vigtigste brik i kampen for en bedre verden.
    Kampen er ikke forbi endnu - den er kun lige begyndt.

  • Udover ovennævnte kan Anders Kofoed holde foredrag om alt, hvad der kryber kravler eller spræller derude. Men også om, hvordan man bliver en brændende og engageret fortæller om svære emner. Hvordan man bliver landskendt som nørd, og hvad I ellers kunne tænke jer at høre om.

Det siger de om Anders Kofoed:

  • .

    "Vi var meget tilfredse med ham, og alle havde en super formiddag. Han er klart en meget dygtig formidler, og både børn og voksne var godt underholdt. "

    Tønder Bibliotek
  • .

    "Vi havde et rigtig godt arrangement og Anders levede helt klart op til vores forventninger. Og det var så godt at havde tilrettelagt et foredrag til os med mere fokus på Øresund. Det var lige som vi havde håbet. Mange tak for det hele. "

    Øresundsakvariet
  • .

    "Vi havde en fantastisk dag. Alt gik som det skulle - og Anders levede fuldt ud op til vores forventninger. "

    Ringkøbing-Skjern Kommune
  • .

    "Det var en rigtig god dag, og det var et super godt show, Anders Kofoed havde stablet på benene. En af mine kollegaer spurgte et af de fremmødte børn om, hvad der havde været det mest spændende ved Anders' show - hvortil barnet svarede "ALT!" - så det må jo siges at have været en succes. "

    Tårnby Kommune
  • .

    "Vi havde et forrygende besøg af Anders Kofoed. Vi vidste det godt i forvejen, men vi blev bekræftet i, at han er en super god formidler og han fanger både børn og voksne. Så han levede i den grad op til vores forventninger! "

    Roskilde Bibliotek
  • .

    "Han tryllebandt sit publikum og formidlede sit materiale på en levende og spændende måde til børn og voksne. "

    Skovhuset Sorø
  • .

    "Ved vores sommerlejr i Sæby, formåede Anders Kofoed at holde150 unge i alderen 10-13 år limet til stolen. Hans foredrag og entusiasme smitter vildt af og alle gik derfra med ny viden og var helt oppe at køre efter et fantastik spænende foredrag. Anders er en meget levende fortæller og man bliver helt mundlam, når han begynder at uddele viden omkring dyrenes verden. Helt igennem fantastisk, at have Anders på besøg. Vi kan på det varmeste anbefale ham, hvis du vil lære noget nyt:-) Vi kan ikke få armene ned:-) "

    Syddjurs Ungdomsskole
  • .

    "Det var præcist et sådan foredrag, vi havde håbet på. "

    Hvidovre kommune
  • .

    "Anders leverede et super godt og underholdende oplæg - alle dem vi talte med var meget begejstret. "

    Astra
  • .

    "Foredraget var levende og spændende og helt i øjenhøjde med selv de mindste børn. "

    Hvidovre kommune
  • .

    "Anders er en meget levende, engageret og underholdende fortæller, man kan virkelig mærke, at han brænder for det. "

    Spar Nord
  • .

    "Vi kan slet ikke få armene ned! "

    Asgård Skole, Køge
  • .

    "At møde en så levende og super dygtig foredragsholder, satte gang i en super fordybelsesuge. "

    Asgård Skole, Køge

Book Anders Kofoed

Send os en uforpligtende forespørgsel på Anders Kofoed og få lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

Derfor skal du booke via os:

  • Hurtigt svar på forespørgsler
  • 20 års erfaring med booking
  • Altid uforpligtende forespørgsel
  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.