Den populære, danske sangerinde, Caroline Henderson, har udgivet adskillige albums, holdt julekoncerter og koncertforestillinger. Senest udgav hun albummet ”Ménage à Trois” i 2015 og har i marts 2016 medvirket i musicalen ”Hairspray”.
Ønsker du at booke Caroline Henderson til jeres næste arrangement? Så er du altid meget velkommen til at kontakte os via bookingformularen på denne side. Vi vil vende tilbage hurtigst muligt med information og pris på Caroline Henderson.
Du er også velkommen til at kontakte os på telefon +45 4615 3700, for mere information omkring priser og ledighed.
Derfor skal du booke Caroline Henderson
Caroline Henderson er en af dansk musiks mest produktive sangerinder. Hun har udgivet hele 8 soloalbums samt flere udgivelser med gruppen Ray Dee Ohh – musik vekslende mellem både pop, jazz, disco og eksperimenterende musik. Caroline Henderson, der er en både erfaren og dygtig sangerinde, har vundet 7 danske Grammys og modtaget et Ridderkors af Dannebrogordenen.
Den søde og charmerende musiker optræder ikke kun med glæde og glimt i øjet, men også med masser af energi. Hun har spillet både i og uden for Danmark og har hver gang fanget publikum og sat en fantastisk stemning i gang. Caroline kan give en både gennemført og professionel oplevelse. Oplev den dygtige sangerinde til netop dit arrangement, hvor hun kan give publikum en masse fede hits, de kan synge med på.
Caroline Hendersons største hits
– Kiss Me Kiss Me (1995)
– Made In Europe (1995)
Hits med Ray Dee Ohh:
– Elskes Af Dig (1996)
– Jeg Vil La’ Lyset Brænde (1990)
– Mandags-Stævnemøde (1989)
Book Caroline Henderson
Book en koncert med Caroline Henderson ved at udfylde Forespørgsels-skemaet.
Endnu mere om Caroline Henderson
Caroline Henderson er en dansk-svensk sangerinde. Hun er født i Stockholm med en svensk mor og en amerikansk far. Hun fik sit gennembrud i bandet Ray Dee Ohh, hvor hun sammen med Maria Bramsen stod for vokalen til kendte hits som bl.a. ”Jeg Vil La’ Lyset Brænde”, ”Elskes af dig” og ”Mandags-Stævnemøde”.
Bandet eksisterede fra 1989 til 1992, hvorefter Caroline gik solo som pop- og jazzsangerinde. Hendes debutalbum ”Cinemataztic” udkom i 1995 og indeholdte hendes største hits ”Kiss Me Kiss Me” og ”Made In Europe” samt vandt hende 7 priser ved det Danske Grammy Awards (Danish Music Awards).
Efterfølgende har Caroline haft meget travlt med diverse andre albums. ”Metamorphing” fra 1998 fulgte samme stil som forløberen, men blot to år efter udkom hun med ”Dolores J – The butterfly”, der udelukkende bestod af coversange og i 2002 kom ”Naos”, der var noget mere eksperimenterende. Herefter skiftede Caroline retning, frem for de tidligere disco/pop-udgivelser, fokuserede hun nu især på jazzen med de følgende albums, der både tæller ”Don’t Explain” (2003), ”Made in Europe” (2004), ”Love Or Nohting” (2006), ”No. 8” (2008), ”Keeper Of The Flame” (2009) og ”Jazz, love and Henderson” fra 2011. Den sidste blev også til en koncertforestilling, hvor Caroline nåede at optræde for samlet 20.000 publikummer.
I marts 2013 udkom Caroline Hendersons næst nyeste album ”Lonely House”. På albummet indfangede hun den moderne tids kant, og skuede samtidig tilbage på det bedste og smukkeste fra Kurt Weills omfattende, musikalske univers.
Carolines nyeste album er fra 2015 med titlen ”Ménage à Trois” og består af kun 3 sange. I 2015 har hun desuden været aktuel med flere julekoncerter i et par af Københavns kirker. Det er på det nærmeste blevet en tradition gennem de sidste par år og i 2014 kunne Henderson trække hele 6000 mennesker til.
Caroline Henderson har i forbindelse med sine mange albums været på turné både i Danmark og i udlandet, hvor hun har fået stor succes. Hun har desuden modtaget et Ridderkors af Dannebrogordenen og har i 2016 kunnet opleves i musical-opsætningen ”Hairspray”.