David Minerba har netop turnéret hele landet med sit populære onemanshow ‘Dopeman’, der har trukket udsolgte sale i hele landet.
David Minerba har, trods sin unge alder, allerede mange års erfaring med stand-up. I 2024 havde han premiere på sit debutshow Ung Dirch Passer, som også blev opført på UP Comedy Festival 2024. Showet blev nomineret som ‘Årets Debutshow’ ved UP Comedy Festival 2024 og anbefalet af Soundvenue. I 2025 foldede David sig for alvor ud på TV, hvor han var at opleve på TV2 i både Stormester, 24 stjerners julekalender og Fear Factor – og som prikken over i’et vandt han hele sæsonen af Stormester. Her cementerede han sig som en markant og anderledes figur i dansk stand-up med sin uforudsigelige energi og stærke tilstedeværelse.
På scenen er David Minerba kendt for sit høje tempo og sin evne til at skifte gear. Der er fart på fra start til slut, hvor han varierer intensiteten og timingen uden at miste momentum. At opleve ham live kan føles lidt som at doomscrolle – jokes, indfald og energi rammer i et konstant flow, der giver publikum det ene “dopamin-boost” efter det andet. Samtidig rammer han især den yngre generation, som kan spejle sig i hans perspektiver og tilgang
David Minerba er ikke kun kendt for sin stand-up, men også som TikTok-stjernen “Dopeman & Lapello,” hvor han har over 87.000 følgere. Her skaber han populære sketches og parodier, og derudover har han medvirket i Zulu-programmerne En stor aften med Simon Talbot og Efter lukketid. Han udgiver også musik som rapper under navnet Dopeman & Lapello.
Ønsker du at booke David Minerba til jeres næste arrangement? Så er du altid meget velkommen til at kontakte os via bookingformularen på denne side. Vi vil vende tilbage hurtigst muligt med information og pris på David Minerba.
Du er også velkommen til at kontakte os på telefon +45 4615 3700, for mere information omkring priser og ledighed.
Derfor skal du booke David Minerba
David Minerba er et ægte frisk pust med en stil, der skiller sig markant ud i dansk comedy. Med høj intensitet, masser af energi og en utilregnelighed på den helt rigtige måde leverer han shows, der både rummer dybde og rendyrket, crazy komik. Hans stil er original, umiddelbar og ærlig – og det er netop her, han udfylder et tomrum på den danske stand-up scene, hvor der er plads til det direkte, det ufiltrerede og det ærlige uden omsvøb.
Han siger de ting, andre ikke tør, men gør det med så meget humor, timing og overskud, at publikum ikke kan andet end at grine og læne sig tilbage i hans selskab..
David Minerba, er det ikke ham fra … ?
- Dopeman (2026) onemanshow
- Grin til Gavn (2025) Comedy show – som en del af et line-up
- Fear Factor (2025) TV2 – deltager
- 24 stjerners julekalender (2025) TV2 – deltager
- Stormester (2025) TV2 – Vinder
- Nomineret som Årets Debutshow (2024) Up Comedy Festival 2024
- Ung Dirch Passer (2024) Onemanshow
- Curling Comedy (2023) Comedy show – som en del af et line-up
- David & Anders i Jylland (2023) Comedy show – som en del af et line-up
- En stor aften (2022) TV2
- Efter lukketid (2022) TV2