Geo

Geo er uden sammenligning den mest uforudsigelige og kompromisløse komiker i branchen. Hans sceneshow er surrealistisk, originalt, absurd og energisk. Alt dette har man kunnet nyde godt af, hvis man den seneste tid har set enten hans foredrag baseret på hans bog ”Ikk’ for sjov” eller hans show fra 2014 ”Kemo & Comedy”.

Derfor skal du booke Geo

Med smittende energi og galskaben i behold, holder han publikum på kanten af sædet og med grinet solidt plantet i ansigtet. Geos suveræne timing vender, drejer og overrasker med skøre indfald og indholdsrig debat, som lader latteren rulle, mens de små grå arbejder. Geo formår at trække tæppet væk under selv det mest garvede stand-up publikum, så de kan overgive sig helt og aldeles til den fascinerende oplevelse.

  • ”Kemo og comedy” er det eneste, der har fået mig til at skrue væk fra football i mange år. Kæmpe respekt herfra!” – seer via Twitter (2014)
  • ”Tak! Fordi du fjerner et stort tabu og på en skøn og fri dansk facon. Med humor, ironi og ærlighed. Respekt til dig!” – seer via Twitter (2014)
  • Over 57.000 følgere på Facebook

Geo, er det ikke ham fra … ?

  • Kemo og comedy (2014), one-man show
  • Ikk’ for sjov – om kemo og comedy (2013), People’s Press
  • Mit indre Dyr (2009), one-man show
  • Ego Geo (2008), one-man show
  • Geos Garage (2005-2006), one-man show

Book Geo

Book et stand-up show med Geo ved at udfylde Forespørgsels-skemaet i højre side. Geo kan også engageres til foredrag.

Endnu mere om Geo

Geo udgav i foråret 2013 bogen ”Ikk´ for Sjov – Kemo og Comedy”. Bogen lå på toppen af bestsellerlisterne i ugevis og fik fantastiske anmeldelser og usædvanlig begejstret læserrespons. Samme emne havde Geo med sig, da han i 2014 kunne opleves på Bremen Teater med showet ”Kemo & Comedy”. Showet er skrevet på baggrund af Geos eget sygdomsforløb, efter han blev ramt af cancer i 2011/2012. Heldigvis er han ovenpå igen – og hvad endnu bedre er: han har støbt sine mange tragi-komiske oplevelser med cancer om til et hysterisk morsomt og livsbekræftende one-man show, ‘Kemo og Comedy.’ Hudløst ærligt og uden at lægge fingre imellem smider Geo den ene sindssyge oplevelse efter den anden om sit sygdomsforløb efter publikum.

Før sygdomsforløbet, har Geo også været aktuel med både ”Geos Garage”, ”Ego Geo” og ”Mit indre Dyr”, der alle endnu en gang markerede Geo som en fantastisk komiker. Før dette  havde Geo også stor succes med flere TV-produktioner. I 2000 vandt Geo “DM i Stand-up”, og med sin optræden på den nu næsten legendariske teaterturné “Den Ægte Vare” slog den banebydende herre for alvor sit navn fast inden for dansk comedy. Siden har han givet mange eksempler på sit alsidige talent og medvirket i talrige produktioner på TV og det store lærred, bl.a. ”Rundfunk” (TV2), ”Hjerteflimmer” (DR1), ”Klovn” (TV 2 ZULU), ”Hvor fanden er Herning?” (TV2), ”Winnie og Karina” (Biograffilm), ”Gumball 3000” (TV 2 ZULU) og ”Zulu Kvægræs” (TV 2 ZULU).

Ud over på TV har Geo i en årrække siden 2006 fungeret som bagsideskribent på lørdagens udgave af Ekstra Bladet, hvor han teede sig som Danmarks mest besværlige kunde. Alle artiklerne er filmet med skjult kamera og kan stadig ses på nettet.

Med Geo er der ingen kedelige middelveje og kønsløse jokes. Intellektuelle betragtninger kontrasteres af en imponerende og kropslig mimik. Samtidig er Geo en af de få, der virkelig mestrer improvisationens kunst, så hvert show er helt unikt.