Man kan godt kalde ham Danmarks Mr. Talkshow, men man kan også kalde ham for mange andre ting. For er der en mand, der har prøvet det meste i det danske medie- og underholdningslandskab, så er det Jarl Friis-Mikkelsen.
I sit spritnye foredrag tager Jarl Friis-Mikkelsen os – i samtale med journalist Peter Sloth – med på en tur ned ad Memory Lane, hvor han levende fortæller om tilblivelsen af ikoniske figurer som Walter & Carlo samt brødrene Øb & Bøv. Var det hele bare pjat – eller var der en dybere mening med galskaben?
Jarl var hovedmanden bag teksten til nationalhittet Re-Sepp-ten (’Vi er røde, vi er hvide’), han skrev og medvirkede i spillefilm, flyttede til USA, hvor han interviewede nogle af klodens største superstjerner, og han styrede med sofistikeret hånd fredags- og lørdagsunderholdningen på DR i næsten en menneskealder.
I foredraget fortæller han om, hvor inspirationen kom fra, hvordan han formåede at skifte mellem sine mange forskellige roller (mens han bevarede sin integritet), og hvordan han konstant har skullet sortere benhårdt i de mange idéer, der altid er opstået i den krøllede hjerne.
NOGET DER HEDDER JARL er et foredrag om inspiration og rolleskift, om tidsløshed og lydhørhed, og om aldrig helt at være jævnaldrende med sig selv, fordi alder som et tal aldrig har været definerende for Jarl.
Foredraget vil være krydret med ikoniske videoklip fra Jarls karriere, og der vil være rig mulighed for, at tilskuerne kan stille hovedpersonen spørgsmål undervejs.
Ønsker du at booke Jarl Friis-Mikkelsen til jeres næste arrangement? Så er du altid velkommen til at kontakte os via bookingformularen på denne side. Vi vender tilbage hurtigst muligt med information og pris på Jarl Friis-Mikkelsen.
Du er også velkommen til at kontakte os på telefon [a href=”tel:+4546153700″]+45 4615 3700[/a] for mere information omkring priser og ledighed.
Derfor skal du booke Jarl Friis-Mikkelsen
Foredraget med Jarl Friis-Mikkelsen giver et unikt indblik i hans mangeårige karriere i mediebranchen, hans kreative processer og de inspirerende historier bag nogle af Danmarks mest ikoniske tv-øjeblikke. Det bliver en underholdende og tankevækkende aften, hvor du kommer tættere på den mand, der har formået at gribe de muligheder, livet har givet ham – og som har underholdt hele Danmark undervejs.