Jesper Juhl

Jesper Juhl ved lige, hvad der får tårerne til at trille af grin på sit publikum – og det er både, når han selv står på scenen og når han sidder som manuskriptforfatter. Han har været medvirkende i flere store comedy-produktioner og er aktuel som holdkaptajn i sportsquizzen "5. HALVLEG" på Kanal 5.

Derfor skal du booke Jesper Juhl

Jesper Juhl er en ung og dygtig komiker, som har stor succes både hos det erfarne og det helt nye stand-up publikum. Når Jesper Juhl går på scenen, er det altid de originale og finurlige betragtninger, der er i højsædet. Det har gjort, at Jesper hurtigt er blevet et respekteret navn i branchen.

Med fokus på humoristiske og let genkendelige observationer fra dagligdagen, er Jesper Juhl altid et sikkert kort at spille, når publikum skal grine. Hans jokes er ofte korte og knivskarpe, og dækker et stort antal emner lige fra sponsorbørn og pizzaer til Kongehuset og polititilhold. Selve leveringen af den enkelte joke varierer meget i Jesper Juhls show, og kan både være underfundig, spørgende og rasende.

Jesper Juhl, er det ikke ham fra … ?

  • 5. HALVLEG (2015-nu), Kanal 5
  • Hykleriget (2014), DR3
  • TV-prisen (2013), vinder for bedste Comedy/satire
  • Absurdistan (2013), DR3
  • Läkerol Talentprisen (2009), vinder ved Zulu Comedy Festival

Book Jesper Juhl her

Book et stand-up show med Jesper Juhl ved at udfylde Forespørgsels-skemaet i højre side.

Endnu mere om Jesper Juhl

Jesper Juhl er en yderst dygtig komiker, der har fungeret som idémand og humoristisk joke-generator for adskillige shows og programmer. Blandt de mange programmer, som Jespers pen har bidraget til, kan nævnes: ”Kristian” på TV2 ZULU sammen med Christian Fuhlendorff samt på ”Morgenhyrderne” på Radio 100FM.

Jesper Juhl kendes også fra adskillige shows på nogle af de lidt mindre scener, da han flittigt besøger Comedy Zoo i både Aarhus og København, er en af de årlige performere ved ”Comedy Aid” og desuden kan opleves i ”Comedy Zoo ON TOUR”, hvor han også har været aktuel de sidste par år.

Jesper Juhl har efterhånden været fungerende skribent og humørmager i flere år, og blev for alvor anerkendt, da han i 2009 vandt ”Läkerols Talentpris” ved Zulu Comedy Festival 2009.

Yderligere har Jesper Juhl flere gange været aktuel på skærmen som satirisk TV-vært. Dette var sammen med Kristoffer Eriksen i DR3-produktionerne ”Hyklerriget” fra 2014 og ”Absurdistan” fra 2013 – hvoraf sidstnævnte vandt TV-Prisen for Bedste Comedy/satire det samme år.