Kasper Gross

Kasper Gross er det sikre valg til firmafesten. Han formår at ramme både de yngste og ældste i firmaet, så alle får rørt lattermusklerne. Han er bl.a. kendt fra Tv2s satire sketch-show "Grand Danois", samt som fast opvarmer på Tobias Dybvads tour "Er det ikke dig fra Dybvad?” og som en del af Frank Hvams ”NYT”-tour.

Ønsker du at booke Kasper Gross til jeres næste arrangement? Så er du altid meget velkommen til at kontakte os via bookingformularen på denne side. Vi vil vende tilbage hurtigst muligt med information og pris på Kasper Gross.

Du er også velkommen til at kontakte os på telefon 46 15 37 00, for mere information omkring priser og ledighed.

Derfor skal du booke Kasper Gross

Breve fra banken, tilfredshedsundersøgelser, familiestiftelse og valg af kreditlån. Kaster man et hurtigt blik på Kasper Gross’ emnevalg, er man tæt på at falde ned af stolen af bare kedsomhed. Tilsvarende forbavset bliver man, når man skraldgriner af hans ualmindeligt morsomme show, der på elegant vis spidder hverdagens absurditeter.

”Begavet underholdning fra start til slut. (..) Kasper Gross fik med sine intelligente jokes taget proppen af flasken og satte gang i vores fest på den bedst tænkelige måde.” – DANSK SUPERMARKED

Kasper Gross kan med skarpeste forfatter-gen opbygge hylende morsomme fortællinger, der hver gang når de skøreste krumspring og finurligheder, før der bliver sat punktum. Han har en evne til at gøre sin optræden til et kæmpe mix af latterkrampende underholdning og dybsindige eftertænksomheder – oftest kun på den rene side af bæltestedet. Kasper Gross kan også hyres som konferencier eller til et skræddersyet stand-up show, hvor han laver materiale ud fra stikord fra kunden.

”Intet mindre end fremragende! ALLE jeg har talt med synes Kasper Gross var en super oplevelse.” – SYSTEMATIC

Kasper Gross, er det ikke ham fra … ?

  • Grand Danois (2016), Tv2
  • ”NYT med Frank Hvam” (2015)
  • ”Er det ikke dig fra Dybvad?” (2015), opvarmer for Tobias Dybvads one-man show
  • ”Et stand-up-show” (2015), ved Zulu Comedy Festival.
  • ”Comedy Nite” (2015), turné med Brian Lykke og Den Lalleglade Brigade
  • Zulu Comedy Galla (2014), nomineret til Talentprisen.
  • ”Comedy Nite” (2014), turné med Brian Lykke og Thomas Warberg

 

Book Kasper Gross

Tajmer Booking & Management er OFFICIEL booking og management for Kasper Gross. Book dit næste stand-up-show med Kasper Gross ved at udfylde Forespørgsels-skemaet i højre side. Kasper Gross kan også engageres som konferencier eller vært.

 

”Min sjoveste joke er…”

…ikke gratis. Jeg er jo jyde, for pokker!

 

Endnu mere om Kasper Gross

”Sikke et show! Kasper Gross ramte bare spot-on på rigtig mange ting. Vores 150 deltagere skreg af grin så tårerne trillede, og rigtig mange kom hen til mig i løbet af aftenen og roste ham til skyerne.” – ASE

”Latterkramperne tog over. Kasper formåede med sin forberedelse at vende vores inputs til hverdagssituationer og kæde det hele sammen til et fantastisk indslag.” – IKA

Sådan lyder bare nogen af de tilbagemeldinger, som Kasper Gross har fået på sit stand-up materiale. Kasper Gross er en meget benyttet komiker, der kendetegnes ved den jyske, underspillede levering, en fantastisk mimik, knivskarpe punchlines og hylende morsomme fortællinger.

Tilbage i 2007 startede Kasper Gross som en ung studerende, der afprøvede jokes i små caféhjørner. Det, der dengang var en fritidsoptagende hobby, skulle nogle år senere vise sig at være begyndelsen på en professionel karriere indenfor comedy.

Efter flere års afprøvning af jokes og observering af publikums reaktioner, er Kasper Gross ved at etablere sig som komiker både bag og på scenen. Det er måske de færreste, der ved det, men Kasper Gross har faktisk skrevet manuskripter og jokes til flere tv-programmer (bl.a. er han på skriverholdet for TV2 ZULU-succesen ”Dybvaaaaad”). Dertil har Kasper Gross også vist sig som et fremragende komisk talent, når han først tager mikrofonen i hånden. Flere har sikkert oplevet ham, da han gennem hele 2015 var opvarmer for Tobias Dybvads one-man show ”Er det ikke dig fra Dybvad? ”. Derudover har Kasper Gross også været at opleve rundt omkring i det danske land i starten af både år 2014 og 2015. Der var han nemlig på turné med Brian Lykke og henholdsvis Thomas Warberg og Den Lalleglade Brigade under overskriften COMEDY NITE, hvilket blev taget ustyrligt godt imod af fans og publikum. Yderligere er det værd at nævne, at Kasper Gross blev nomineret til Garmins Talentpris ved Zulu Comedy Galla 2014 og tidligere har fået en finaleplads til DM i stand-up samt vundet konkurrencerne Danmarks Næste Comedy Stjerne og Danish Open.

Se mere på www.kaspergross.dk