Lærke Kløvedal er en af Danmarks stærkeste formidlere, når det gælder fortællinger om mennesker, mad og livets store spørgsmål. Hun er TV- og podcastvært, madanmelder på Politiken og forfatter til den prisbelønnede og anmelderroste bestseller Sømærke samt den aktuelle bog Det sidste måltid – liv, død og mad.
DR-podcasten Det sidste måltid er skabt af Lærke Kløvedal og har eksisteret siden 2019.. Podcasten er i dag en af Danmarks mest lyttede portrætpodcasts og vandt i 2023 prisen for Årets Radioprogram. I programmet inviterer Lærke markante personligheder til samtaler om livet, døden og det måltid, der har sat det dybeste aftryk – fortalt med nærvær, indsigt og stor menneskelig forståelse.
På TV har Lærke senest været aktuel som vært på DR-programmet På sporet af det uforglemmelige måltid, hvor hun sammen med en gæst genskaber et særligt madminde og bruger måltidet som indgang til større fortællinger om identitet, relationer og erindring.
Sideløbende har Lærke Kløvedal siden 2017 været madanmelder på Politiken, hvor hun er kendt for sin personlige, skarpe og litterære tilgang. Lærke er desuden den eneste kvindelige madanmelder i Danmark.
Lærke Kløvedal i et eksklusivt liveformat
Gør jeres næste firmaarrangement uforglemmeligt med et eksklusivt liveformat med Lærke Kløvedal i spidsen. Inspireret af hendes populære podcastsformat Det sidste måltid – skræddersyet til netop jeres virksomhed og målrettet jeres publikum.
Liveformatet tager afsæt i samtalen og måltidet – som ramme for refleksion, dialog og fællesskab. Lærke guider gæsten på scenen og publikum sikkert gennem fortællinger om minder, livsvalg og menneskelige erfaringer og skaber en stemning, der både rummer humor, alvor og eftertanke.
Formatet kan tilpasses alt fra ledelsesarrangementer og kundeevents til konferencer, jubilæer og interne arrangementer.
Moderator og konferencier
Lærke Kløvedal er en erfaren og sikker moderator og konferencier med en særlig evne til at skabe nærvær og tillid på scenen. Hun er kendt for sin ro, sin nysgerrighed og sin evne til at stille de spørgsmål, der åbner samtalen og bringer både publikum og medvirkende tættere på hinanden.
Hun tilpasser altid sit indhold til arrangementets formål og tager gerne imod input om temaer, mennesker eller fortællinger, der ønskes foldet ud. Uanset om fokus er inspiration, refleksion eller dialog, skaber Lærke en professionel og meningsfuld ramme om jeres arrangement.