Sømændene er blevet kendt for traditionelle sømandssange og medrivende viser. I 2013 udgav de deres seneste album ”Vi Går Sammen Ned” og i 2016 var de aktuelle med singlen ”Kommer Hjem Igen”.
Ønsker du at booke Sømændene til jeres næste arrangement? Så er du altid meget velkommen til at kontakte os via bookingformularen på denne side. Vi vil vende tilbage hurtigst muligt med information og pris på Sømændene.
Du er også velkommen til at kontakte os på telefon +45 4615 3700, for mere information omkring priser og ledighed.
Derfor skal du booke Sømændene
Om man er til rock, hip hop eller jazz, så skal man altså være lidt af en stivstikker, hvis man ikke lader sig rive med af sømændenes fortolkninger af sømandsklassikerne…
Trods det faktum, at de otte musikere i Sømændene ikke ernærer sig ved at sejle på de syv verdenshave, så forstår de at skabe en troværdig sømandsillusion, og tager publikum med på en nostalgisk rejse, når de med deres drengede sømandscharme og ferme musikalitet genopfrisker klassiske sømandsviser som ”Katinka, Katinka”, ”Når En Sailor Går I Land” og ”Så Længe Skuden Kan Gå”.
– ”Brag af en fest. Sømændene leverede varen til overflod. Humor, sceneshow, hamrende dygtige musikere, nerve og stil.” – Publikummer via Billetnet, 5 stjerner (2016)
– ”Sømændene leverer som sædvanligt varen. En koncert fuld af energi og god musik. Publikum var med fra første strofe og det bølgede der ud af lige til den sidste strofe. Der er ingen der ikke går glade hjem fra sådan en koncert, og vi kommer også igen” – Publikummer via Billetnet, 4 stjerner (2016)
Sømændenes største hits
– Drik (2011)
– Alle Sømænd Er Glade For Piger (2007)
– Knalde Kalle (2011)
Book Sømændene
Book en koncert med Sømændene ved at udfylde Forespørgsels-skemaet.
Endnu mere om Sømændene
Sømændene er et 8-mands band fra Karrebæksminde, der har skabt et helt unikt og originalt koncept på den danske musikscene. Gutterne kan med deres ”mole-punk”, ”måge-mashup” og ”provokutterkunst”, som de selv kalder det, skabe højenergisk, hyggelig stemning blandt publikum. De har optrådt til adskillige store festivaler og er et meget benyttet liveband.
Bandet har fået en meget dedikeret fanskare, der til koncerter møder op i sømandshatte, vaders og desuden svinger i armkrog til de muntre sømandsviser. Sømændene spiller inden for både folk, rock og bluegrass. I 2012 vandt de en Danish Music Award Folk for ”Årets Livenavn”.
Sømændene startede i det små med at udgive coverversioner af sømandssange som f.eks. ”Alle Sømænd Er Glade For Piger” og ”Knalde Kalle”. Det var også lignende numre, man kunne opleve på deres albums ”Høkersnaps og Søuhyrer”, ”Med Stiv Kuling og Håret Tilbage”, ”Søforklaringer” fra 2008 (der solgte platin) og ”Havnens Fristelser” fra 2010 (der solgte guld). Men efterhånden er gutterne selv begyndt at komponere sange, hvilke har resulteret i en yderligere udgivelse i 2013 ”Vi Går Sammen Ned”.
Sømændene består af Kaptajnen på vokal, Orlogskaptajnen på banjo, Gasten og Fyrbøderen på guitar, Matrosen på harmonika, Masteføreren på violin, Ankermanden Anker på bas og Ballastdrengen Steen på trommer.