Susse Wold

Foredragsholder l Forfatter

Om Susse Wold:

  • Kan bookes til Folkemødet

Book Susse Wold:

Om Susse Wold:

Skuespillerinde, forfatter og foredragsholder. Susse Wold er en af vore helt store kunstnere herhjemme og er kendt fra mange store roller. Blandt andet har hun været med i Thomas Vinterbergs ”Jagten” fra 2012. Susse udkom i 2018 med bogen “Bevægelse”, som omhandler fortællinger fra Susses liv, om de grænseoverskridende valg og beslutninger hun har taget gennem livet.

Ønsker du at booke Susse Wold til jeres næste arrangement? Så er du altid meget velkommen til at kontakte os via bookingformularen på denne side. Vi vil vende tilbage hurtigst muligt med information og pris på Susse Wold.

Du er også velkommen til at kontakte os på telefon +45 4615 3700, for mere information omkring priser og ledighed.

Derfor skal du booke Susse Wold

Susse Wold er bedst kendt som en erfaren og helt eminent skuespiller med en masse prisbelønnede og fantastiske film på CV’et. Som stort ikon og en af de mest benyttede skuespillerinder – både nu og for 30 år siden – er Susse både kendt og anerkendt som en del af den danske nationalskat.

Susse Wold udkom i 2009 med erindringsbogen “Fremkaldt”, hvilket også beviser hendes evner som fortæller og historieopbygger. Hendes foredrag af samme navn er baseret på bogen, og de oplevelser og minder, hun har gjort sig. Yderligere er Susse Wold aktuel med foredraget “Bevægelse.”

Oplev en af Danmarks største skuespillerinder, der ikke kun er fremragende på teatret og foran kameraet, men også når hun folder sig ud som foredragsholder.

Susse Wold er kendt fra:

  • Bevægelse (2018), Politikens forlag
  • Her Er Dit Liv (2014), DR1
  • Jagten (2012)
  • Fremkaldt (2009), Politikens Forlag
  • Matador (1978-1981)
  • Hurra For De Blå Husarer (1970)
  • Tre Små Piger (1966)
  • Sommer I Tyrol (1964)
  • Charles’ Tante (1959)

Book Susse Wold

Book et foredrag med Susse Wold ved at udfylde Forespørgsels-skemaet.

Foredrag med Susse Wold

  • “Min erfaring er, at hvis man ikke hele tiden bevæger sig, udfordrer sig selv, forlader sin tryghed, gør ting, man ikke har gjort før, så kommer man aldrig videre,” siger Susse Wold i sit foredrag, hvor hun bringer os med på sine mange rejser rundt i verden, og hvor hun vil fortælle om de mennesker og de oplevelser, som har bevæget hende og ændret hendes liv.“Tid er liv – og livet bor i hjertet,” siger hun. Med sin store indlevelse og sit engagement i tilværelsen vil Susse Wold tage os med til blandt andet Kenya, Hawaii, Julianehåb, Carnegie Hall og Sønder Bjært! – det hele krydret med tekster af H.C. Andersen, Karen Blixen, Benny Andersen og flere.

  • Susse Wolds foredrag ”Fremkaldt” tager afsæt i hendes erindringsbog af samme navn som udkom i efteråret 2008. Her fortæller hun bl.a. om, hvordan hun har brugt sine mange forskellige oplevelser i livet til at komme videre i den tilværelse, hun lever.

    ”Fremkaldt” er en fortælling om, hvad og hvem der har formet Susse Wold som menneske og hvilke oplevelser, der har krævet ekstra styrke og lærdom, for at hun har kunnet bevæge sig videre. Hun fortæller ærligt om de vanskelige ting i livet, fordi hun mener, at det er netop hér, den største udvikling er sket.

    Bogen – og foredraget – handler altså om hendes liv – i lyst og nød. Lys og mørke. Barndom, voksenliv. Kærlighed, succes, fiasko, sygdom, venskaber og mærkedage. Desuden fortæller Susse Wold om arbejdet i AIDS-Fondet gennem 23 år.Susse Wold vil også berette om ”hendes” Sydhavsø, som hun gennem 25 år har besøgt hvert år. Hawaii bærer på en hemmelighed, som ligger i selve ordet Hawaii. Ha betyder på hawaiiansk: åndedræt og livskraft, og øen er et sted, som har givet hende mange oplevelser og har været stedet, hvor hun har mødt flere af sit livs klogeste lærere.Titlen på bogen og foredraget ”Fremkaldt” er valgt af Susse Wold fordi den har flere betydninger. En skuespiller bliver fremkaldt, når en forestilling på teatret er forbi. Et fotografi bliver fremkaldt, så det forvandles fra et negativ til et positiv, og billedet kan ses helt klart. På samme måde har livet fremkaldt hende, som hun er. Finde ud af, hvem hun selv er og have mod til at være dét menneske, hun har udviklet sig til at blive. Og som Susse Wold selv udtrykker det: ”Jeg tror, det er godt at kunne sige goddag til sig selv, før man siger farvel”. 

Book Susse Wold

Send os en uforpligtende forespørgsel på Susse Wold og få lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

Derfor skal du booke via os:

  • Hurtigt svar på forespørgsler
  • 20 års erfaring med booking
  • Altid uforpligtende forespørgsel
  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.