Thomas Hartmann

En af komikkens grundsøjler, Thomas Hartmann, har i mange år været kendt for at levere latterkrampende materiale, der samtidig sætter de små grå i gang. Han kunne også opleves i 2015, hvor han turnerede med one-man showet ”Betamax”.

Derfor skal du booke Thomas Hartmann

Thomas Hartmann er et veletableret navn inden for dansk stand-up. Det er de skarpsindige, sarkastiske og tørre observationer, der er drivkraften i Thomas’ optræden, og de giver anledning til både latter og eftertanke. Det går stærkt, og man skal være vågen for ikke at gå glip af noget. Thomas er et levende bevis på, at man sagtens kan være hård i replikken uden at være grov. De som skulle føle sig ramt af ”de skarpe skud”, er dem der fortjener det! Thomas’ optræden er præget af professionalisme, og han afpasser altid indhold og levering efter publikum.

  • ”Thomas Hartmann dyrker den helt klassiske stand-up, og han er en af landets bedste til faget. […] Hartmann er i dansk stand ups superliga” – Berlingske, 5 stjerner (2013)
  • ”På én gang enormt sjovt og tårer-i-øjnene-af-grin-fremkaldende OG tankevækkende, ærligt og personligt.” – Publikum via billetnet, 5 stjerner (2015)

Thomas Hartmann, er det ikke ham fra … ?

  • Betamax (2015), one-man show
  • Men’s Room (2011-2013), show
  • Bytte Bytte Købmand (2009), show

Book Thomas Hartmann her

Du kan booke et stand-up show med Thomas Hartmann ved at udfylde Forespørgsels-skemaet i højre side.

Endnu mere om Thomas Hartmann

Thomas Hartmanns seneste show turnerede han med i 2015 under titlen ”Betamax”, der udover at blive rost til skyerne af anmelderne, også blev udsolgt ved samtlige spillesteder. 2 år før, i 2013, turnerede Hartmann med hele to shows – først med sit eget show “X-II” og sidenhen med showet “Men’s Room 2” sammen med kollegaen Torben Chris.

Thomas’ evne til at skrive skarpe og intelligente jokes i mange forskellige stilarter, har gjort ham til en eftertragtet skribent på diverse TV-produktioner. Siden debuten i 1996 har Thomas været en af de mest brugte komikere inden for radio- og TV-branchen. Blandt andet som coach for andre komikere og som manuskriptforfatter på diverse projekter – ”Langt fra Las Vegas”, DR2’s julekalender ”Jul på Vesterbro” ligesom han har leveret tekst til “Dolph & Wulff”, “Er du rigtig klog” og “Stand-up.dk”.

2006 blev året, hvor one-man showet ”Hartmann 3” slog benene væk under publikum landet over. Showet var underholdning i topklasse, og succesen blev fulgt op i 2008 med showet ”Extrospekt.” Begge shows er enestående eksempler på Thomas Hartmanns fantastiske evne til at levere gennemtænkt og velformuleret komik. Det demonstrerede han igen i efteråret 2009, da han sammen med vennen og kollegaen Anders Matthesen endnu en gang leverede varen i ”Bytte Bytte Købmand”, der turnerede hele landet rundt for fulde huse.