Send forespørgsel

Lars Hjortshøj

Lars Hjortshøj er en af de bedste performere og ypperste komikere, vi har herhjemme. Du kender ham fra TV, radio og film. Men det er stand-up, der har været omdrejningspunktet for hans karriere. Hans unikke personlighed på scenen kombineret med et kæmpetalent for at skrive og levere jokes hiver ham op i en klasse helt for sig. Til september 2019 er Lars klar med sit helt nye One-man show ’Plan B’ som handler om alt det man finder, når man leder efter noget andet. Billetsalget er allerede startet på www.larshjortshoj.dk

Lars Hjortshøj har stribevis af eminente comedyprojekter bag sig, heriblandt ”Klovn”, ”Live fra Bremen” og ikke mindst det anmelderroste One-man show OMVENDT fra 2015. Om han agerer radiovært på P4 eller påtager sig en af de mange roller vi elsker ham for, er der altid garanti for at man trygt kan læne sig tilbage og lade sig underholde i Hjortshøjs selskab.

Derfor skal du booke Lars Hjortshøj

Lars Hjortshøj har igennem flere årtier været en af de absolut skarpeste komikere på den danske stand-up scene såvel som i radio og på tv. Men du skal ikke booke Lars Hjortshøj på grund af hans roller på film og TV – eller på grund af hans udsolgte One-man-shows. Du skal booke Lars, fordi han om muligt er endnu bedre til firmafesten på et lager i Løgstør eller generalforsamlingen på et kursuscenter i Grenaa.

Og uanset om det er i rollen som stand-up’er eller konferencier, brillerer Lars Hjortshøj med sit usædvanlige talent for at tilpasse sig enhver situation og udnytte forholdene til at skabe en helt unik oplevelse, som får publikum til at ligge flade af grin.

 

Ønsker du at booke Lars Hjortshøj til dit næste arrangement? Så er du meget velkommen til at kontakte os via bookingformularen på denne side. Vi vil vende tilbage hurtigst muligt med yderligere information og en pris på Lars Hjortshøj. Du er også velkommen til at ringe på 70 404 564.

 

– ”[…] Af international karat. No less.” – BT, 5 stjerner (2015)

– ”[…] Skarpt, vittigt, hudløst og pågående.” – Politiken, 4 hjerter (2015)

– ”[…] Skarp, selvironisk og sympatisk.” – Nordjyske Stiftstidende, 5 stjerner (2015)

 

Lars Hjortshøj, er det ikke ham fra …?

  • Spamalot (Monty Python Comedy musical, 2017)
  • Dan-Dream (2017)
  • OMVENDT (2015), one-man show
  • Klovn Forever (2015)
  • Emma & Julemanden (2015), TV2
  • Badabing show (2014-), P4
  • Rundt på Gulvet (2013-2015), TV2, vært
  • My Danish Collection (2013), one-man show
  • Tvillingerne & Julemanden (2013), TV2
  • Live fra Bremen (2009-2013), TV2
  • Ludvig & Julemanden (2011), TV2
  • I Virkeligheden (2009), one-man show
  • Klovn (2005-2008), TV2
  • Langt fra Las Vegas (2001- 2003), TV2 ZULU

 

Book Lars Hjortshøj:

Tajmer Booking & Management er OFFICIEL booking og management for Lars Hjortshøj. Book dit næste stand-up show med Lars Hjortshøj ved at udfylde Forespørgsels-skemaet. Lars Hjortshøj kan også engageres som konferencier eller vært.

 

Endnu mere om Lars Hjortshøj

I mere end 20 år har Lars Hjortshøj været en af landets førende stand-up komikere, og lige så længe har han været en markant skikkelse i det danske mediebillede. Han har stribevis af radio-, film- og TV-succeser bag sig – lige fra det legendariske ’Casper og Mandrilaftalen” og ”Langt fra Las Vegas” til et hav af spillefilm og ikke mindst hele Danmarks første og eneste live sketchshow ”Live fra Bremen”.
Senest har Hjortshøj fået stor ros som vært i adskillige underholdningsprogrammer på TV og i særdeleshed som velklædt radiovært i ”Badabing Show” på P4.
Men der er ingen tvivl om, at han befinder sig allerbedst der, hvor det hele begyndte – på stand-up scenen! I 2015 var Lars Hjortshøj tilbage på scenen med et klassisk stand-up show, hvor han gav publikum sit bud på, hvad der er op og ned på den komplicerede tilværelse. Han havde nemlig gjort den skelsættende opdagelse, at det ville hjælpe de fleste at vende sig selv og tingene på hovedet og se det hele i et nyt perspektiv. ”Jeg skåner hverken mig selv eller publikum, når jeg ventilerer kontroversielle emner som fx organdonation, dyresex og klipklappere, ” fortæller Lars Hjortshøj.
Den alternative tilgang til sine jokes samt ikke mindst leveringer og de kvikke observationer, faldt i god jord hos både publikum og anmeldere, der roste showet til skyerne:
”Jokeraten er som altid ekstremt høj hos Lars Hjortshøj. Kvaliteten i hans jokes – opbygning, præmis, punchline (gerne overraskende, eller ‘omvendt’, som det nye show hedder), er af international karat. No less.”– fra BT’s anmeldelse af premiereshowet den 10. september 2015.

Lars turnerede ligeledes Danmark tyndt i foråret 2013 med showet ”Lars Hjortshøj – My Danish Collection” som bl.a. bød på de elskelige figurer: tryllekunstneren John John Gibbon, protestsangeren Tue og ikke mindst Robert Dølhus … allesammen for første gang ude af TV og inde på de danske livescener. Tilbage i 2009 var Hjortshøj også landet rundt. Dengang var titlen ”Lars Hjortshøj – I virkeligheden”.

Læs mere her: larshjortshoj.dk