Send forespørgsel

Anne Linnet

Ønsker du at booke Anne Linnet til jeres næste arrangement? Så er du altid meget velkommen til at kontakte os via bookingformularen på denne side. Vi vil vende tilbage hurtigst muligt med information og pris på Anne Linnet.

Du er også velkommen til at kontakte os på telefon 70 404 564, for mere information omkring priser og ledighed.

Anne Linnet

En kirkekoncert med Anne Linnet vil indeholde egne sange og salmer, og der vil ligeledes blive sunget sange fra samarbejdet med Johannes Møllehave, samt sange fra hendes arbejde med tekster af Tove Ditlevsen. Anne Linnet fortæller om sangenes baggrund og historie, og bliver akkompagneret af Jesper Bo Hansen på piano. Der vil være mulighed for at synge med på de mest populære af hendes numre, hvor Anne Linnet synger og akkompagnerer på guitar.

I kirkerummet vil der kunne høres sange som: Forårssang, Tusind stykker, Lige glad, ligeglad, Søndag i april, Levende hænder, På en dag hvor solen skinner, Mild, lattermild og gavmild, Barndommens gade, De evige tre, Blinkende lygter.

Anne Linnet, sanger, sangskriver, komponist og forfatter. Titlerne på Anne Linnets visitkort er mange, sådan som det ofte er, når talentet er stort.

Anne Linnet tog eksamen fra Det Jyske Musikkonservatorium i 1976 og diplomeksamen i komposition sammesteds i 1985. Hun tilhører den håndfuld af sangerinder herhjemme, der er kendt af alle danskere, både som solist og som medstifter af en række bands bl.a. Shit & Chanel, Anne Linnet Band, Marquis de Sade og senest Bitch Boys.

Ud over et utal af rocksange og ballader, har Anne Linnet bl.a. komponeret en symfoni, diverse kammer- og vokalmusik, samt stykker for soloinstrument. Desuden har hun skrevet fire musicals samt TV- og filmmusik. Hendes kompositioner strækker sig fra ørehængere som Smuk og dejlig, Tusind stykker og Forårssang til avantgarderock og moderne kompositionsmusik.