Send forespørgsel

Stig Rossen

Ønsker du at booke Stig Rossen til jeres næste arrangement? Så er du altid meget velkommen til at kontakte os via bookingformularen på denne side. Vi vil vende tilbage hurtigst muligt med information og pris på Stig Rossen.

Du er også velkommen til at kontakte os på telefon 70 404 564, for mere information omkring priser og ledighed.

Stig Rossen

Stig Rossen er uddannet i London på Guildhall School of Music and Drama (1987-1990). 90’erne var kun få måneder gammel, da Stig fik sit store gennembrud i England. Han blev hyret til koret i Les Miserables, og efter blot tre måneder, fik han tilbudt hovedrollen som Jean Valjean.

I 2001 stiftede Stig Rossen, sammen med dirigenten Mikkel Rønnow, produktionsselskabet Rossen & Rønnow Musical Productions, der havde til formål at producere musicals på internationalt niveau i Danmark. På den danske teaterscene, har Stig spillet hovedroller i ”Tordenskiold”, ”Les Misérables”, ”Chess”, ”Egtved Pigen”, ”Ballader om Kunst og Kærlighed”, ”Jesus Christ Superstar” og ”Kærlighedens farve”. To af disse forestillinger med Mikkel Rønnow som dirigent. I Rossen & Rønnows opsætning af “Chess” spillede han hovedrollen som Anatoly og i ”Copacabana” spillede han rollen som Tony Forte. I 2003 producerede Rossen & Rønnow Musical Productions deres egen version af ”Les Misérables”, hvor Stig igen spillede rollen som Jean Valjean.

I oktober 2006 udgav Stig Rossen en kombineret lærebog og biografi med titlen ”Livet skal ikke leves på automatpilot”. Den er baseret på hans foredrag ”Kys rutinen” og bygger på de personlige erfaringer der ligger bag.

Stig Rossen har holdt 80-100 foredrag om året, fortrinsvis på danske erhvervsvirksomheder. “Livet skal ikke leves på automatpilot” er titlen på Stig Rossens yderst levende, meget underholdende og særdeles inspirerende foredrag. Et foredrag, som efterhånden har lært rigtig mange mennesker, at man kan skabe sin egen perfekte dag. Dette gøres bl.a. ved at slå den hårdt belastede automatpilot fra, og med bevidst opmærksomhed begynde at gøre en indsats for netop dette: at designe sin egen perfekte dag.

I foredraget kan man bl.a. nyde historien om, hvordan Stig Rossen blev så ‘blæst i krydderen’ af at spille den samme rolle aften efter aften (i musicalen Les Misérables), at det til sidst lykkedes ham at falde I søvn på scenen midt under en forestilling foran et betalende publikum. Nok var det en drømmerolle – men alligevel.

Du får også historien om, hvordan filmen ’Groundhog Day’ kom til at lægge navn til en effektiv fokuseringsteknik (Groundhog-teknikken), fordi filmen fik ham til at indse, at han havde sovet længe nok. Det var på tide at vågne op og forblive bevidst opmærksom over for omgivelserne og over for egne reaktionsmønstre. Det handler kort sagt om fokusering og nærvær.

Alle kan lære og have stor gavn af denne fokuseringsteknik. Kan du imidlertid svare ja til bare et par af spørgsmålene i følgende trivselstest (eller kender du nogen som kan?), så er behovet måske ekstra stort. Blandt de klart positive sidegevinster ved dette, kan nævnes et forbedret arbejdsklima, fornyet arbejdsglæde samt at evt. begyndende stress kan kureres eller ligefrem forebygges…

Trivselstest

Føles livet generelt som en trædemølle? Føles tilværelsen som én lang déjà vu-oplevelse? Gør udtrykket ”kan ikke få armene ned” dig træt? (Hvordan kom de nogensinde derop?) Føler du dig generelt uinspireret og umotiveret, måske ligefrem stresset og (periodisk) uomgængelig? Og ser dine kolleger eller andre omkring dig ud til at have det lige sådan?

Virkelyst i hverdagen

Når du først for alvor indser, at livet ikke skal leves på automatpilot, og får lært din egen personlige automatpilot grundigt at kende, vil du snart opleve, at der sker mirakler i forhold til din trivsel og virkelyst. Dette vil ske i løbet af forbløffende kort tid, så snart du begynder at vælge, hvornår automatpiloten skal være slået til og især fra.

Mandag morgen behøver ikke være en pestilens, og forskellen på hverdag og weekend, kan ende med bare at være muligheden for at sove lidt længere om morgenen – hvis man stadig synes, man har behov for dét.