Master Fatman

23-02-2010

Fem stjerner til den kosmiske og altfavnende Master Fatman for hans performance i ”Showreal” med skuespillerinden Therese Glahn. Læs anmeldelser fra Berlingske Tidende her og se forestillingen.Læs evt. mere her

Hold også øje med biografien ”Kærlighed – historien om Master Fatman” skrevet af David Birch, som udkommer på Lindhardt & Ringhof i maj 2010.

Som Master Fatman er Morten Lindberg kendt fra tv-underholdning, reklamer, klummer og alt det andet, der har skabt hans krøllede karriere. I virkeligheden aner kun ganske få, at der bag den muntre maske gemmer sig et storsindet, filosofisk menneske, der som få har taget konsekvenserne af verdens uretfærdighed.

Gennem livet har Morten Lindberg hver dag levet efter sin filosofi om, at varme, menneskelige relationer er det eneste, der betyder noget. Han har venner overalt på kloden, fra fattige indere til amerikanske millionærer, og hans evne til at åbne sit hjerte for andre er svimlende.

De seneste år har Morten Lindberg brugt halvdelen af sin tid og det meste af sin formue på at hjælpe fattige, brasilianske børn i et sydamerikansk slumkvarter. Dér er han kendt af børn og voksne som ´Gordo´ - Tykke.

I bogen fortæller Master Fatman også om sin unikke karriere - fra det venstreaggressive punkmiljø i Odense til primetime-underholdning på tv. Som ingen andre har Master Fatman favnet det brogede kulturliv i Danmark de sidste 20 år.


 


Forespørgsel

Jeg ønsker følgende  *
Kontakt  *
Kunstner  *
Firma  *
Kontaktperson  *
Adresse  *
Post nr. / By  *
E-mail  *
Telefonnummer
Bemærkninger